Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Vikingernes "graffiti"

Runer med nordiske navne i Hagia Sofia-kirken fra 800-tallet.
Runer med nordiske navne i Hagia Sofia-kirken fra 800-tallet.

De spor, som vikingerne har efterladt sig, består ikke af nuancerede skriftlige kilder, der kan forklare, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Vikingerne selv efterlod sig kortfattede tekster skrevet med runer. Deraf er der nogle, som belyser vikingernes færden ud i verden.

Hvordan kom vikingerne rundt i verden?

Et af de mest kendte eksempler ses i moskeen Hagia Sofia i det nuværende Istanbul, Tyrkiet. Her har to vikinger været på besøg og indridset deres navne med runer inde i bygningen, som dengang var en kirke. De hed Halfdan og Arne. Andre vikinger har ridset billeder af vikingeskibe på kirkens søjler og vægge.

Istanbul, som dengang hed Konstantinopel, var hovedstaden i Byzans – en af stormagterne i 900-tallet.

Vi har beretninger, der fortæller om vikingernes togter til Konstantinopel, hvor de plyndrede. Men det fortælles også, at de var ansat som livvagter for den byzantinske kejser. Måske var Halfdan og Arne ansat som livvagter ved hoffet?

Vikingernes togter var både voldelige og fredelige.



En viking og en løve

Et andet kendt eksempel er en løvestatue af marmor. Den stod i vikingetiden i Athens havn Piræus, da Grækenland var en del af det Byzantinske Rige. Her har flere grupper af vikinger også været på besøg.

Ser man godt på løven, kan man se flere runebånd, som slynger sig på løvens skulder. En gruppe af vikinger har ristet runerne til minde om deres kammerater, som er faldet i kamp langt hjemmefra.

Runesten blev rejst som mindesmærker.

 

Vikingernes ”graffiti”
I dag står løvestatuen i Venezia, Italien, hvortil den blev bragt som sejrstrofæ i 1687. Foto: Mararie
Vikingernes ”graffiti”
Løven med sit slyngede runebånd på skulderen. Foto: Mararie
Vikingernes ”graffiti”
Tegning hvor man tydeligt ser det slyngede runebånd på skulderen.


Sandt eller falsk om vikinger og tatoveringer?