Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Hvordan så vikinger ud?

Udseende og hygiejne
Vikingerne brugte øreskeer til at rense deres ører med, ligesom vores vatpinde i dag.

Forestil dig en viking: Ser du også en ung, stærk, rødhåret mand foran dig? Måske er der noget om snakken. Den arabiske forfatter Ibn Fadlan beskriver engang i 900-tallet i hvert fald vikingerne således: ”Jeg har aldrig set mennesker med en mere fuldkommen kropsbygning. De er som dadelpalmer, og deres hud er rødlig”.

Den vigtigste viden om vikingernes fysiske fremtoning får vi gennem arkæologiske fund af skeletter fra den tid. I Danmark er der fundet omtrent 500 vikingeskeletter. Skærer vi ”helt ind til benet”, falmer billedet af den store stærke viking en anelse. Det er ikke kun fuldkomne mennesker, vi ser, men også en befolkning med blandt andet tandproblemer og ømme led.

Læs om vikingernes levealder og helbred.

 

Vikinger var lavere end os

Vikingerne var i gennemsnit 8-10 cm lavere, end vi er i dag. De skeletter, arkæologer har fundet, afslører, at mændene målte omkring 172 cm, mens voksne kvinder i gennemsnit skød omkring 160 cm i vejret.

Velhavende mænd og kvinder synes ofte at have været en del højere end gennemsnittet, nok som følge af bedre levevis. Men ellers var variationen stor, ligesom i dag.

 

Store og stærke vikinger?

Vikingernes kropsbygning var meget lig vores. Men man må gå ud fra, at de nok har været mere muskuløse, end vi generelt er i dag, på grund af hårdt fysisk arbejde.

Udseende og hygiejne
Den fine udsmykning af Osebergskibet i Norge viser, hvordan samtidens vikinger så ud. Foto: Annie Dalbéra


Rødhårede vikinger?

Selv om der er udført en del genetiske undersøgelser, er det vanskeligt at sige noget generelt om vikingernes hårfarve, men det står klart, at alle farver har været repræsenteret.

Nogle undersøgelser antyder, at der har været mange rødhårede vikinger i Vestskandinavien og dermed Danmark. I det nordlige Skandinavien i området omkring Stockholm var blondt hår fremherskende.

Læs om vikingetidens farvepalet.

 

Hygiejne og skønhed

kam, pincet og øreske
Et af de hyppigste fund fra vikingetiden er kamme af træ eller ben. Vikingerne opbevarede dem ofte i æsker for at beskytte tænderne, så de har sandsynligvis haft stor værdi. På billedet ses også en pincet og en øreske, som blev flittig brugt af vikingerne.

Arkæologiske fund af ”skønhedsartikler” fra vikingetiden viser, at udstyret ikke har ændret sig væsentligt fra vikingetiden til i dag. Dykker vi ned i vikingernes ”toilettasker”, finder vi smukt mønstrede kamme, øreskeer og pincetter. Slidspor på tænder viser også, at tandstikker var flittigt i brug.

Læs om vikingernes smykker og tøj.

Makeup kan også tilføjes. En spansk araber, der besøgte Hedeby omkring år 1000 fortæller, at både mænd og kvinder i byen brugte sminke. Det fik dem til at se både yngre og kønnere ud.

I England havde vikingerne efter sigende stor succes med de engelske damer. Vikingemændene var renlige og velduftende, fordi de tog bad om lørdagen, redte deres hår og var smukt klædt.

Læs om vikingernes plyndring af kirker og klostre.

 



Sandt eller falsk om vikingernes hygiejne

Historiefortælleren Ibn Fadlan mødte år 922 efter Kristus en gruppe vikingekøbmænd ved Volga-floden i Rusland. Ibn Fadlan fortæller, hvordan en trælkvinde hver morgen kom med et fad vand til sin herre, som vaskede sine hænder, sit hår og sit ansigt i vandet, hvorefter han snød næse og spyttede i det. Da herren var færdig, bar trællen vandfadet rundt til resten, som gjorde det samme.

Ibn Fadlan så med foragt på vaskeritualet. Han kom selv fra en kultur, hvor den personlige hygiejne blev sat i højsædet. Som muslim var han vant til at vaske sig i rent vand fem gange dagligt før dagens bønner. Derfor kaldte han vikingerne for ”de mest beskidte af Allahs skabninger”.

Læs om vikingernes farefulde færd til Østeuropa og Rusland.

Men Ibn Fadlans beskrivelse af vikingernes hygiejne er ikke retvisende. Andre kilder fortæller nemlig, at de hverken var snavsede eller uhygiejniske efter nordeuropæiske forhold. De var faktisk ganske velplejede efter datidens standard.

I engelske kilder beskrives vikingerne som umådeligt tiltrækkende i de engelske kvinders øjne. Deres succes skyldes ifølge munk og krønikeskriver John af Wallingford, at vikingerne blandt andet tog bad hver lørdag. Og der kan være noget om det, for ugedagen lørdag kommer af det gamle nordiske ord ”laugardagur”, som betyder vaskedag.

Ofrede vikingerne mennesker?

 

Frisure og skæg

Frisure og skæg
Figur af en kvinde med opsat hår.

Hår og skæg havde stor betydning for en vikingemand. De mange fund af kamme viser, at man almindeligvis redte sit hår.

Der er kilder, som understreger dette. Et kendt eksempel er et brev fra England fra vikingetidens begyndelse, hvor en højtstående gejstlig formaner en munk om at følge den gængse angelsaksiske skik og ikke indlade sig på den ”danske mode”, der beskrives som værende med langt pandehår og kort hår i nakken.

Læs om vikingernes kost.

Også skægget var velplejet. Det ses eksempelvis på et udskåret mandshoved fra den norske skibsgrav Oseberg. Her ses en mand med et langt, elegant overskæg samt hageskæg.

Også kvindernes hår var velfriseret. Det var oftest langt og kunne være smukt sat op. Det kan vi se af små figurer i sølv og bronze. Måske fortalte håret om kvindens status, og om hun var gift.

Læs om kvinderne i vikingetiden.