Frugter og bær i vikingetiden
Mange frugter og bær voksede vildt i vikingetiden. Vikingerne kunne blandt andet forsyne sig med hindbær, brombær, blåbær, kræger, skovjordbær, vindruer, hyld, vilde æbler og hasselnødder i skovene.
Nogle steder har man også haft valnødder. Bær og frugter kunne spises som de var, de kunne tørres, eller de kunne presses til saft.
Læs om vikingernes hang til øl og mjød
Æblerne kunne, sammen med mange af de andre frugter og bær, tørres og gemmes vinteren over, så man havde noget sødt at spise, længe efter høsten var overstået, og der ikke længere hang frugter og bær på træer og buske.
I nordisk mytologi havde gudinden Ydun et æbletræ, der holdt guderne evigt unge, når bare de spiste æblerne regelmæssigt.
Dyrkede grønt i køkkenhaver
Vikingerne dyrkede også grøntsager som kål, løg og hvidløg i deres køkkenhaver. Det var afgrøder, som kunne holde sig længe og høstedes senere end de fleste frugter, og som derfor var gode til vinterforrådet.
Vi ved fra flere af sagaerne, at løg havde noget magisk over sig; fra sen jernalder er der bl.a. fundet løg i en metaldåse, som var en del af en kvindes smykkesæt.
Læs om vikingernes helbred og levealder
Ærter og hestebønner blev også dyrket i køkkenhaverne, og kunne tørres til vinteren.
Brugte ukrudt og mælkebøtter som krydderi
Af krydderurter kunne vikingerne samle planter som timian og porse, mens køkkenhaven indeholdt karse og sennepsplanter, som kunne give maden et pift.
Fra vikingeborgen Fyrkat er der også fundet frø fra koriander og skvalderkål. Den sidste er nu om dage meget almindelig som ukrudt i vores haver, men før i tiden blev den spist som en slags spinat i stuvninger og supper. Brændenælde og mælkebøtte kunne bruges på samme måde.