Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud


Hvad spiste vikingerne?

Sild. Noget af det vikingerne spiste mest af. Foto: Atle Grimsby
Sild. Noget af det vikingerne spiste mest af. Foto: Atle Grimsby

Glem alt om fedtforskrækkelse. Vikingerne havde brug for al den energi i form af fedt, de kunne få – ikke mindst om vinteren. På menukortet var der kød, fisk, grøntsager, korn og mælkeprodukter.

Søde sager blev indtaget i form af bær, frugter og honning – så det var altså ikke det skjulte fedt og sukker, der gav vikingerne problemer. Og dog… Vikingerne blev i England ofte kaldt de forslugne. De drak og spiste simpelthen alt for meget efter englændernes opfattelse.

Læs om det kød og fisk, vikingerne spiste.

I dag er vores madkultur præget af globaliseringen, hvor råvarer fra hele verden kan købes året rundt. I vikingetiden skulle husholdningen derimod planlægges og tilpasses årstiderne.

 

Sådan tilberedte de maden

Den typiske viking var selvforsynende. Det var bonden, som havde sine husdyr og afgrøder på marken. Der var dog også mennesker, der ikke producerede al deres mad selv, men som i stedet købte fra andre. Det kunne være håndværkeren eller stormanden, der fik sit behov for mad dækket ved at købe råvarerne hos bønderne.

Vikingerne tilberedte deres mad over ildsteder inde i husene; nogle stormandsgårde havde et helt køkkenhus/kogehus for sig selv. Gryder af ler eller metal kunne hænges over ildstedet i et stativ og varmes op af ilden eller gløderne. Heri kunne laves suppe eller grød og koges kød.

Læs om vikingernes gårde og bygninger.

De havde også bageovne, opbygget af ler og sten, hvor de kunne bage brød og kød. Ovnene blev opvarmet med et bål ligesom nutidens pizza-ovne. Til maden kunne vikingerne drikke vand, øl, frugtsaft eller måske te lavet på urter som f.eks. mynte.

Tallerkner og skåle var drejet i træ, mens bestik kunne laves af træ eller horn. Horn blev også brugt som drikkehorn, mens krus og kander kunne laves i keramik.

 

Arkæologiske fund og tekster afslører vikingers kost

Fund af korn, frugtkerner og pollen på arkæologiske udgravninger – i forrådsdepoter, stolpehuller, ildsteder og affaldslag – fortæller os om de afgrøder, som vikingerne dyrkede i haver og på marker.

Fund af dyreknogler viser, hvilke husdyr de havde på gårdene, og de fisk, de hentede på havet.

Læs om forskellen på kvinder og mænd i vikingetiden.

Rester af ildsteder, ovne, lerkar og redskaber giver et fingerpeg om, hvordan vikingerne tilberedte deres mad. Nogle gange finder vi endda madskorper i bunden af lerkar –måske resterne af grøden, der var brændt på.

De historiske tekster, der også giver os viden om den mad, vikingerne spiste, er typisk lidt senere end vikingetiden. Derfor må man være varsom med disse oplysninger.

 

Et eksempel på et vikingemåltid

I kvadet om Harbard og Tor beskrives et vikingemåltid. Tor forsøger at overtale færgemanden Harbard – Odin i forklædning – til at bringe ham tørskoet over et sund:

Færg mig over sundet, så fodrer jeg dig i morgen! Madkurv har jeg på ryggen, aldrig var maden bedre. Jeg spiste i fred hjemme før jeg fôr, sild og havre, så jeg er stadig mæt.

Læs om vikingernes guder.