Skind og pels i yngre jernalder og vikingetid
Beklædningsdele i skind har ikke en fremtrædende plads i det arkæologiske fundmateriale i denne periode, selvom de fortsat må have været anvendt. Når pels optræder i dragten, er det primært som pynt, kantninger eller foringer af dragten. I modsætning til i ældre jernalder foretrak man nu pels fra vilde dyr, og i den sammenhæng må pels anses for at være et luksusmateriale. Dette er i stærk kontrast til ældre jernalder, hvor der næsten udelukkende blev anvendt pels fra tamdyr i dragten. Pels blev indimellem imiteret i tekstil med påført luv, som vi så det i bronzealderen, eller ved at børste stoffet for at trække fibre ud til en håret, blød overflade.
![Skind og pels i yngre jernalder og vikingetid](/typo3temp/assets/images/csm_Hvilehoej-pelstegning_04_309ef87639_432601dbf2.png)
![Skind og pels i yngre jernalder og vikingetid](/typo3temp/assets/images/csm_Hvilehoej-pels_03_5d54f9d137_e3e001d0bd.png)
![Skind og pels i yngre jernalder og vikingetid](/typo3temp/assets/images/csm_Murmeldyr_03_48112d4a31_559eca4da4.png)
I Mammengraven, nær Viborg, fandt man rester af pels fra murmeldyr. Pelsen kan have kantet eller foret nogle af dragtstykkerne. Murmeldyr er et pattedyr af gnaverordenen, og den mest kendte slags i Europa lever i bjergene, f. eks. Alperne.