Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Tekstilteknologi i ældre jernalder

Vævning, sprang og brikvævning
Tekstil fra ældre jernalder (500 f.Kr. – 400 e.Kr.) er fortrinsvis fremstillet i kipervævning. Kipervævning bruges allerede i Skandinavien i den sene bronzealder, men den udbredte anvendelse af kiperbinding er et træk, som især forbindes med jernaldertekstiler. I den sidste del af ældre jernalder bliver brugen af lærredsvævning dog mere almindelig, især til plantefibre. Sprang er en anden velkendt teknik fra bronzealderen, og den fortsætter med at blive anvendt i jernalderen. Brikvævning bliver introduceret i Skandinavien i løbet af de sidste århundreder før vores tidsregning. Brikvævning kædes traditionelt sammen med opstadvæven, hvor teknikken anvendes til startkanter, men den brikvævede startkant er ikke en nødvendighed for at kunne fremstille stof på en opstadvæv. Brikvævningsteknikken blev også brugt til dekorative bånd, som udsmykkede dragternes kanter. Tekstilernes trådtæthed er i gennemsnit mellem 10-15 tråde pr cm, og den øges mod slutningen af ældre jernalder, hvor særligt fine stoffer kan have en trådtæthed på op til 40 tråde pr cm.

Tekstilteknologi i ældre jernalder
Brikvævet bånd fra Corselitze Hovedgård på Falster.

Uld- og plantefibre
På grund af mosernes særlige kemiske sammensætning er der i moserne udelukkende bevaret tekstiler fremstillet i uld. En grundig gennemgang af Huldremosekvinden har dog vist, at hun også bar en dragt fremstillet i plantefiber. Måske har også andre moselig båret tøj fremstillet af hør eller nælde, som bare ikke har overlevet de mange tusind år i mosen. Vi finder et mere nuanceret billede af brugen af forskellige råmaterialer i samtidige gravfund, for her optræder tekstiler af både uld- og plantefibre.

Syning
I ældre jernalder anvendes syning til at sammenføje to eller flere stofstykker, til montering og færdiggørelse og til reparationer. I de fleste tilfælde er syningen udført med en meget grov tråd eller med dobbelt tråd, som tilsyneladende ikke har nogen relation til tekstilets øvrige fremtræden. Stingene der anvendes er forsting, kastesting, knaphulssting og sømmesting. Mange stykker er reparerede, og disse udbedringer er også foretaget med en langt grovere tråd end i vævningen. Bæltet fra Elling nær Silkeborg er så tæt stoppet, at det er næsten umuligt at se det originale tekstil.

Tekstilteknologi i ældre jernalder
Kipervævet uldstof fra Krogens Mølle Mose i Nordjylland.
Tekstilteknologi i ældre jernalder
Forarbejdede hørfibre
Tekstilteknologi i ældre jernalder
Nærbillede af en reparation på et stykke tekstil fra Bredmose i Nordjylland.