Svin i oldtiden
Alle tamsvin nedstammer fra vildsvinet, og de dukker op i Danmark omkring 4000 f.Kr. De tidlige tamsvin lignede vildsvinene, men var mindre. De væsentligste forandringer fra vildsvin til tamsvin er tabet af den stivhårede pels, det forøgede fedtlag og ændringer i kranieformen.
I Nordeuropa havde man udover kvæg først og fremmest svin i sit hushold. Dette skyldtes sandsynligvis to ting: for det første spillede vildsvinet allerede en stor rolle i jægerstenalderen, hvor det var et yndet byttedyr og udgjorde en stor del af kosten. For det andet er svinet meget dygtigt til at tilpasse sig og er stort set altædende. Bondestenalderens svin var mere højbenede og spinklere end de moderne tamsvin, hovederne var mere langstrakte som hos vildsvinet. Ligesom de øvrige husdyr blev også svinene dog væsentlig mindre i løbet af bronze- og jernalderen.
Svin indgik som regel ikke i moseofringerne således som de øvrige husdyr. Måske var det ikke fint eller kostbart nok til guderne? At menneskene dog satte pris på en god flæskesteg er tydeligt. Svinet er talrigt repræsenteret i bopladsernes affaldslag, samt nedlagt i grave sammen med får og kvæg som et måltid på rejsen til Dødsriget.
