Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Fjerkræ i oldtiden

I dag er høns, gæs og ænder et naturligt inventar på de danske bondegårde. Det var dog ret sent, at de vandt indpas blandt de øvrige husdyr. De første fund af fjerkræets tamformer stammer fra århundrederne omkring Kristi fødsel, og det var sandsynligvis romerne, der udbredte kendskabet til dem gennem handel.

Alle nutidens hønseracer nedstammer fra de sydøstasiatiske junglehøns, Bankivahøns. Det ældste danske fund af høns er knoglerne fra en hane, som blev fundet på jernalderbopladsen Smedegård i Thy, og de er dateret til tiden omkring Kristi fødsel. De danske jernalderhøns var små og lignede den danske landhøne. Men selvom de ofte optræder i knoglefundene fra den romerske jernalders bopladser, så er det først i middelalderen, at man finder dem i større antal.

Sammen med hønsene dukkede også tamme gæs og ænder op i løbet af de første århundreder efter Kristi fødsel. Deres vilde stamform, grågås og gråand, findes naturligt i Danmark, og der kan derfor være tale om lokal domesticering. Det er dog heller ikke usandsynligt, at også de kom hertil gennem handel med romerne.

Fjerkræ i oldtiden
På jernalderbopladsen Smedegård ved Nors i Thy har man fundet knoglerne fra en hane, som er dateret til tiden omkring Kristi Fødsel. Det er dermed det tidligste spor af høns, vi har i Danmark. Billedet viser knoglerne lige efter udgravningen. Foto: Bjarne Henning Nielsen, Museum for Thy og Vester Han Herred.
Fjerkræ i oldtiden
Alle hønseracer stammer fra junglefuglen Bankiva, der stadig er udbredt i de sydøst asiatiske skove.
Fjerkræ i oldtiden
En hønemor med sine kyllinger. Hønsene var en sen tilføjelse til gårdens husdyr, og kom først til Danmark i jernalderen. Foto: Xenia Pauli Jensen.