Tyrefigurer fra oldtiden
Tyrens ekstreme maskulinitet og frugtbarhed har til alle tider – og i næsten alle kulturer – været kilde til dyrkelse. Således ses tyre ofte i sammenhæng med krigsguder eller frugtbarhedsritualer. Hos de gamle grækere var tyren både symbol på overguden Zeus, men kunne også optræde sammen med frugtbarhedens gudinde Afrodite. Hos romerne indgik en tyreofring som det sidste led af det centrale romerske offer af et svin, et får og en tyr (Suovetaurelium). Hos kelterne blev kongemagten symboliseret ved en tyr, og kvæget spillede generelt en yderst vigtig rolle i det keltiske samfund.
Fra den danske jernalder er der flere eksempler på, at man også her har værdsat tyrens symbolik. Mest kendt er naturligvis Gundestrup-kedlen fra ældre jernalder, på hvis bundplade er afbildet en nedlagt tyr, men også på bronzekedlerne fra henholdsvis Brå og Rynkeby kan man se tyrefigurer. I flere tilfælde har man også fundet tyrefigurer alene i moser, som sandsynligvis oprindeligt har siddet på lignende bronzekedler. Præcis hvilken rolle tyren spillede for jernaldermenneskene i Danmark kan vi desværre ikke vide, men blot skele til andre kulturer og i øvrigt overlade dette spørgsmål til fantasien.
Den lille tyrefigur af bronze med øjne og horn af sølv er fundet på en rig jernalderboplads i Gudme på Fyn.
Tyren havde stor betydning i jernalderens symbolske verden. På Gundestrup-kedlens bundplade ses en gengivelse en nedlagt tyr.