Vi har fået nyt website. Planlæg dit besøg på www.nationalmuseet.dk
Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Hvor stammer vogndelene fra?

Bronzesagerne fra Gallemose vejer 11.735 gram. De må have repræsenteret en formue, især i et område som Danmark, hvor der ikke forekommer kobber og tin i naturen. Bronzen, der er et blandingsmetal med netop disse bestanddele, må være importeret hertil.

Ornamentikken på nogle af økserne fortæller, at de er produceret på hhv. de britiske øer og i Mellemtyskland, mens andre genstande må være fremstillet herhjemme. Vogndelene er unikke, og vi kender ikke deres produktionssted. De nærmeste paralleller skal findes i Tut Ankh Amons grav i Egypten og på afbildninger af hestetrukne køretøjer på græske vaser.

Hvor stammer vogndelene fra?
Kørsel med tohjulet vogn. Gravsten fra skaktgrav V i Mykene, Grækenland. Ca. 1600 f.Kr.
Hvor stammer vogndelene fra?
Pigstave af bronze fundet ved Strandtved på Fyn, Buddinge på Sjælland og Hovstrup i Sydvestjylland. Når bronzespidsen blev monteret på en lang træstav, kunne den bruges til at styre hesten ved stridsvognskørsel.