Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Importerede og hjemlige økser

En stor del af offerfundet fra Gallemose består af bronzeøkser. I alt blev ni såkaldte randlisteøkser fundet. Æggen på en af økserne er skeformet; det tyder på, at den er fremstillet i det centraleuropæiske område. En anden økse er dekoreret med et ”regnmønster”, der henfører den til de britiske øer. Bestemmelsen af øksernes produktionssted understøttes desuden af kemiske analyser af metallets sammensætning. De resterende økser er formentlig produceret af sydskandinaviske håndværkere, og de afspejler den allertidligste metalproduktion herhjemme. Økserne stammer altså forskellige steder fra. Sammen med vogndelene er de gode eksempler på, hvor omfattende kontakterne var til områder uden for Danmark.

Importerede og hjemlige økser
En af de dekorerede økser fra Gallemose.
Importerede og hjemlige økser
Disse store kultøkser af bronze stammer fra ældre bronzealder og er fundet ved Egebak i Vendsyssel. De vejer hver over 7 kg og kan derfor kun være blevet brugt til kultiske handlinger.
Importerede og hjemlige økser
En af de andre økser fra Gallemosefundet har en bølget kontur.
Importerede og hjemlige økser
Kultøkse bliver frembåret af mand med rejst fallos. Helleristning fra Simrislund, Sydsverige. Ca. 1400 f.Kr.