Bæltepladen fra Langstrup

I 1879 blev der gravet tørv i en mose ved Langstrup nær Asminderød ikke langt fra Fredensborg i Nordsjælland. Et af de fineste fund fra bronzealderen kom for dagen, den største og mest perfekte bælteplade, bæltepladen fra Langstrup. Kun heldige omstændigheder gjorde, at fundet blev reddet. I dag pryder bæltepladen 200-kroners sedlen.  

Mosen ved Langstrup tilhørte gårdmand Hans Børgesen; men det var hans tjenestedreng, som fandt bæltepladen i mosen i omkring et spadestiks dybde. Sammen med bæltepladen fandt han en kniv med et smukt dekoreret greb og to store spiralarmringe, alt i bronze. Tilfældigvis kom den lokale landpolitibetjent forbi gården. Han fortalte i et senere brev til Nationalmuseet, at genstandene “henlaae uansete imellem andet Skrammel”. Landbetjenten købte alt ‘skramlet’. Året efter kunne Nationalmuseet købe fundet af en antikvitetshandler – det var åbenbart blevet solgt videre.

Dengang var fund af bronzegenstande ikke omfattet af danefæbestemmelserne. Nationalmuseet måtte købe sig frem. Og det lykkedes jo også i dette tilfælde. Desværre kender vi ikke det nøjagtige findested. Landbetjenten skrev videre, at “Ejeren var saa ligegyldig for disse Ting at han ej havde ladet sig Findestedet forevise, og (at) Tjenestedrengen der opgravede dem kort efter forlod hans Hus og (det) vides ej hvorhen Skjæbnen førte ham.” En poetisk måde at skrive, at man ikke anede, hvad der var blevet af tjenestedrengen.