Flintminedrift – et risikabelt erhverv

Produktionen af de store, slebne flintøkser krævede flint af den bedste kvalitet. For at dække behovet for flint rakte fritliggende blokke af stenarten slet ikke. Derfor benyttede man sig, hvor de geologiske forhold var til det, af regulær minedrift – ”flintminedrift”.

Der er lokaliseret sådanne miner ved eksempelvis Hov i Nordjylland. Her har man ved arkæologiske udgravninger fundet snesevis af nedgravede skakter. Stenaldermenneskene har gravet prøvehuller i undergrunden for at finde flinten. Hvis de fandt flint, udvidede de hullerne. I de øverste lag var der størst fare for sammenstyrtning – her gravede man brede huller med skrånende vægge. Når de nåede længere ned, blev undergrunden mere stabil, og man kunne grave regulære skakter. Skakterne blev fortsat, indtil man stødte på flinten; det skete gerne i 5-6 meters dybde. Herfra gravede man vandrette gange ud til siderne for at bjerge så meget flint som muligt. I en af de største miner har stenaldermenneskene i et område på mere end 60 m2, fulgt flintlag dybt under jordens overflade. Flintminedriften har været et risikabelt erhverv – men de har vidst, hvad de havde med at gøre!