Samfundet under enevælden
Selv om alle undersåtter i teorien var ligestillet under den enevældige monark, var det danske samfund i praksis opdelt i stænder, hvor der var meget stor forskel på de enkelte gruppers levevis og muligheder. Det var statsmagten, der tildelte stænderne rettigheder og pligter - privilegier - både i forhold til staten og indbyrdes mellem grupperne.
Øverst i hierarkiet var kongen og hans nærmeste slægt samt grever og baroner. Herefter kom de adlede embedsmænd, medlemmer af den gamle arveadel, gejstlige og borgere. Nederst var håndværkere og bønder. Tjenestefolk, fattige og hjemløse var helt uden for stand og havde ingen særlige rettigheder.
Forskellen på stænderne var bl.a. synlig i påklædningen. Forordninger regulerede, hvilke materialer de enkelte stænder måtte bruge i deres klædedragt, fx hvem der havde ret til at bruge perler, silke og guldbroderi på tøjet. Bondestanden skulle gå i hjemmeproduceret tøj og undgå unødig luksus. Formålet var at undgå import af dyre varer som fx silke og tilskynde til selvforsyning og indenlandsk produktion.