Med nål og tråd
Manglen på tekstiler under besættelsen satte præg på danskernes tøj. Det blev simpelthen mere og mere nedslidt. Alt hvad der kunne lappes eller sys om kom under behandling med nål og tråd. I husmoderforeninger og i ugemagasiner kunne kvinder finde inspiration til økonomiske løsninger. F.eks. bragte bladet Flittige Hænder hver anden uge nye tips og ideer til snitmønstre, reparationer og omsyning. Bladets redaktion kunne i løbet af besættelsen konstatere, at interessen for hjemmesyning voksede støt i takt med nødvendigheden.
Maksimaltøj af cellulose
Som reaktion på varemanglen blev det såkaldte "maksimaltøj" introduceret i Danmark i 1941. Det var tøj lavet efter særlige standardmål til faste priser. Tøjet var af celluld, der var lavet af det kemisk fremstillede cellulose. Maksimaltøjet havde en meget ringe kvalitet og holdt sjældent formen. Det kunne slet ikke stå mål til de kreationer som visse ugeblade kunne fremvise på deres modesider. De kunne give liv til drømme om en kjolemodel fra de franske modehuse, der ligesom i dag var indbegrebet af "chik".