Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Med nål og tråd

Manglen på tekstiler under besættelsen satte præg på danskernes tøj. Det blev simpelthen mere og mere nedslidt. Alt hvad der kunne lappes eller sys om kom under behandling med nål og tråd. I husmoderforeninger og i ugemagasiner kunne kvinder finde inspiration til økonomiske løsninger. F.eks. bragte bladet Flittige Hænder hver anden uge nye tips og ideer til snitmønstre, reparationer og omsyning. Bladets redaktion kunne i løbet af besættelsen konstatere, at interessen for hjemmesyning voksede støt i takt med nødvendigheden.

Med nål og tråd
Hjemmelavede patchworkkjoler blev syet sammen af mange forskellige stykker stof. Stor-ternede kjoler og bukser, hvor det var nemt at skjule lapper og reparationer blev også populære under besættelsen. Med gode sykundskaber kunne en slidt herrefrakke også godt blive til en "chik" damejakke. (BilledBladet, 1941) I andre artikler gav overklassefruer et indblik i tidens modetendenser for dem der havde råd.

Maksimaltøj af cellulose

Som reaktion på varemanglen blev det såkaldte "maksimaltøj" introduceret i Danmark i 1941. Det var tøj lavet efter særlige standardmål til faste priser. Tøjet var af celluld, der var lavet af det kemisk fremstillede cellulose. Maksimaltøjet havde en meget ringe kvalitet og holdt sjældent formen. Det kunne slet ikke stå mål til de kreationer som visse ugeblade kunne fremvise på deres modesider. De kunne give liv til drømme om en kjolemodel fra de franske modehuse, der ligesom i dag var indbegrebet af "chik".

Med nål og tråd
Det var ikke kun ugemagasiner, der leverede vejledninger i sy- og strikning. Mange foreninger og organisationer fokuserede også på tidens behov. Disse modeller stammer fra en pjece med strikkeopskrifter udgivet af Dansk Røde Kors.