Det rationerede køkken
På grund af rationeringen var det især i byernes køkkener, at husmødrenes færdigheder kom på prøve. Men det var ikke altid, anstrengelserne vakte lige stor anerkendelse blandt de kød-vante mænd. I 1942 udtalte en husmoder følgende til Aalborg Amtstidende: "Mit navn kommer jo ikke i avisen, så jeg kan godt tale rent ud: Mænd er nu kræsne - i hvert fald yderst forbeholdne overfor alt nyt, så f.eks. mine kødløse retter, dejlige synes jeg selv de er, har ikke været nogen stor succes".
Fisk i bageform
Fiskeopskriften til venstre tager højde for flere af besættelsestidens spareråd: For det første var fisk ofte billigere end kød fra slagteren. For det andet kan hele retten forberedes på kun ét blus, hvilket sparede gas. Sammenkogte retter blev derfor udbredte i takt med de faldende gasrationer. Opskriften stammer fra pjecen "Variationer af vinterfisken -udsendt af Fiskedirektoratet i Samarbejde med Statens Husholdningsraad"
Høkassen
På grund af rationering på brændsel, gas og kul, blev den såkaldte "høkasse" en uundværlig del af husholdningen. Høkassen var en trækasse isoleret med enten aviser eller hø, der kunne holde på varmen. Skulle man f.eks. lave havregrød, kunne man nøjes med at give grynene et kort opkog på komfuret. Derefter stillede man gryden ned i høkassen. Efter et par timer i var grøden klar til servering uden ekstra brug af brændsel eller gas.
Mad uden sukker og smør
Situationen satte sit præg på kogebøger og ugebladenes madopskrifter. Her kunne man finde inspiration til billige retter, hvilket betød mindre kød og flere grøntsager på menuen.
Samtidig fandt man på erstatninger på de varer, der var mangel på. For at sikre variation inddrog man derfor fødevarer, der ikke tidligere blev brugt i samme omfang. Nu blev det pludseligt naturligt, at opskrifter på traditionelle kødretter blev udskiftet med f.eks. selleribøffer, kålrabi eller kanin. Samtidig arrangerede husmoderforeninger oplæg om madlavning uden sukker og smør.
