De Hvide Busser i historien
De hvide Busser, eller Bernadotte-aktionen, har været berømmet som en helt bemærkelsesværdig aktion, hvor det gode besejrede det onde. Aktionen har været med til at profilere Sverige som en neutral og humanitær nation.
Når en svensk statsminister i 2014 karakteriserer Sverige som en ”humanitær stormagt” under henvisning til den aktuelle svenske flygtninge- og indvandringspolitik, så knytter han an til den almindelige
De Hvide Busser – historien om sammenhold?
I den danske grundfortælling om Besættelsen har De Hvide Busser indtaget en helt central rolle. Her anerkender man Bernadottes og Sveriges afgørende rolle i aktionen, men man fremhæver også den danske andel i aktionen.
De hvide Busser har især spillet en afgørende rolle i fortællingen om den danske modstand mod den tyske besættelsesmagt, og om de lidelser besættelsesmagten påførte det danske folk. De hvide Busser var et konkret udtryk for, at folk og statsmagt, altså nationen, stod skulder ved skulder i forenet kamp mod det onde, mod tyranniet, og at man ikke svigtede landsmænd, der var blevet deporteret af besættelsesmagten.
Konsensushistorien om Besættelsen
Nogle danske historikere har ment, at grundfortællingen om dansk modstand og sammenhold var en ren konstruktion, og en konsensus-fremstilling, der ikke havde meget med virkeligheden at gøre, og blot skulle dække over indre modsætninger og spændinger mellem statsmagten og modstandsbevægelsen.
Andre historikere hævder, at der faktisk var en fundamental konsensus, altså enighed, i det besatte Danmark trods uenigheder om midlerne. De har ment, at De hvide Busser netop er et godt eksempel på denne konsensus.