Øget modstand og tysk undertrykkelse
Anholdelser og terroraktioner I perioden efter augustoprøret blev situationen i Danmark præget af øget tysk undertrykkelse. Anholdelser, henrettelser og nazistiske terroraktioner blev mere og mere almindelige. På denne måde forsøgte besættelsesmagten at opretholde kontrollen med Danmark og at svare igen på modstandsbevægelsens sabotager. En anden konsekvens af den øgede tyske undertrykkelse var aktionen mod de danske jøder. I oktober 1943 blev tysk politi sat ind for at anholde jøderne, så de kunne sendes i koncentrationslejr. Men på grund af en enestående redningsaktion blev mere end 7000 danske jøder hjulpet til det neutrale Sverige, hvor de var i sikkerhed under resten af krigen. 485 danske jøder blev anholdt og sendt til fangeghettoen Theresienstadt i Tjekkoslovakiet.
Nye sabotager og oprør
I sommeren 1944 gennemførte navnlig modstandsgruppen BOPA en række sabotager i Københavnsområdet. Da tyskerne som gengældelse indførte spærretid i København, brød der igen strejker og oprør ud i Danmark. I de sidste dage af juni begyndte de københavnske arbejdere at forlade deres arbejdspladser i protest mod ikke at måtte gå udenfor om aftenen. Opmuntret af modstandsbevægelsens nystiftede ledelse, Frihedsrådet, varede strejken i over en uge, hvor den spredte sig til en række andre byer. Den stoppede først, da besættelsesmagten stillede en ophævelse af spærretiden i udsigt.
Hør fortællingerne om jødernes flugt til Sverige
