Udfører en søgningSøg
Virus tvinger Verden i knæ: Det skete også for vores forfædre
Karantæne-armbind fra karantænestationen i Padborg i forbindelse med hjemtransporten af fanger fra koncentrationslejre. Foto: Elisabeth Halgreen, Nationalmuseet

Virus tvinger Verden i knæ: Det skete også for vores forfædre

I hele verden hærger Corona-virusen, og karantæne, udgangsforbud og lukkede grænser er nogle af konsekvenserne.

Også vores forfædre var hjemsøgt af voldsomme epidemier, helt tilbage til de ældste tider. Nationalmuseets museumsinspektører og forskere fortælller herunder (fra hjemmekontoret), hvordan vi før hen har været påvirket af bølger af dødelig sygdom.

Epidemier kom med landbruget

Nogle af de store dræbere gennem historien er allesammen opstået ved en tæt kontakt med dyr, og fordi vi mennesker lever meget tæt sammen. Det fortæller museumsinspektør Jeanette Varberg her:

Ord skulle beskytte mod middelalderens sygdomme

Vi prøver alle at beskytte os mod virussen ved at vaske hænder, bruge sprit og isolere os. I middelalderen brugte man hellige ord som beskyttelse: For ekempel kunne man skrive hellige ord på et stykke brød eller frugt og spise det - så var man beskytett indefra, fortæller seniorforsker Lisbeth Imer her. Hun vider dig også en amulet mod mismod:

Måtte købe varer i rationer

Da statsminister Mette Frederiksen sendte offentligt ansatte hjem i 14 dage og lukkede skoler og institutioner, gik flere straks i supermarkedet for at hamstre til de kommende uger.

Under 2. Verdenskrig fik man udleveret rationeringsmærker - noget, som vi heldigvis ikke har brug for i dag, hvor der er varer nok. Museumsinspektør Mette Bortitz fortæller om en særlig cigaræske:

H. C. Andersen: At være i karantæne er som at være en goppel

Mange sidder hjemme, og hverdagen er en helt anden, end vi er vant til. At være i karantæne er som at være en goppel, der flyder lidt ubestemmeligt rundt og ikke rigtig ved, hvad der skal ske, sagde forfatteren H. C. Andersen, da han var i karantæne i 1841. Tidligere var danske karantænestationer på små, danske øer, fortæller seniorforsker Ulla Kjær:

Fællesskab uden fysisk nærvær

Vi skal holde afstand til hinanden for at midske smitten, og det påvirker mange.

- Det at være en del af et fællesskab betyder, at vi også skal være fysisk sammen. Men ser vi ud i verden, er der mange steder, hvor det at være sammen i et fællesskab ikke betyder at være tæt sammen, fortæller seniorforsker Morten Nielsen :