Vikingernes kampteknik Moderne vikinger i kamp. Foto: Jacob Nyborg Andreassen Vikingernes hære brugte langbuer og spyd Moderne vikinger i kamp. Arkæologiske fund af vikingernes våben kan fortælle om krigerens udstyr. Det er dog mere kompliceret at genskabe vikingernes kampteknikker og kortlægge vikingehærenes organisation, taktik og strategi, da der ikke er samtidige kilder med sådanne beskrivelser. Der findes dog afbildninger og korte optegnelse i senere skriftlige kilder. I nogle samtidige europæiske kilder beskrives vikingernes mange plyndringer. Kun sjældent er der nævnt noget om selve kampformen. Ved
Vikingernes skjolde var tynde men effektive Trelleborg-skjoldet der blev fundet i 2008. Foto: Moesgaard Museum. Vikingernes skjoldtype kan spores tilbage til jernalderen. Der er tale om tynde, [...] Læs om vikingernes kammergrave. I kamp har skjoldet skullet beskytte krigeren. Nye undersøgelser viser, at de lette og manøvredygtige skjolde formentlig også har været brugt til at slå og angribe med. [...] fra Gokstadskibet er relativt tynde og minder meget om Trelleborg-skjoldet. Vikingernes massegrave. Nyeste forskning Skjoldene fra Trelleborg og Gokstad blev fundet som træskjolde uden beklædning af skind.
Vikingernes økser Moderne viking arbejder med kopi af vikingetidsøkse. Foto: Alan Mark I vikingetiden, hvor meget blev bygget af træ, var økserne det mest brugte stykke værktøj. Når der skulle bygges [...] om der var tale om en våben-økse eller en værktøjs-økse. Måske brugte vikingerne bare deres almindelige arbejdsøkser som våben? Dét tog vikingerne med hjem fra togt . Daneøksen - en let økse til kamp Tohåndsøkse [...] “den danske økse”, eller “daneøksen”, hvilket vidner om, at våbnet har været populært blandt danske vikinger. Daneøksen er bl.a. fundet på vikingeborgen Trelleborg. Vikingernes farefulde færd
Vikingernes sværd var et prestigevåben Eksempel på mønstersmedet sværd fundet på Holbækegnen, Sjælland. Sværdet er det drabelige omdrejningspunkt i historien om Uffe hin Spage; en af de mest berømte [...] der er smedet af faderens itubrudte sværd. Læs om vikingernes kampteknik. Ud over den viden, der kan hentes i fortællinger og digte, er der oplysninger at hente i arkæologien. Her har vi et væld af klinger, der kan bringe historien videre. Vikingernes sværd var normalt omkring 90 cm lange. Enæggede sværd var i brug, især i den ældre vikingetid, men som regel var der tale om tveæggede sværd, og klingerne
Vikingernes "graffiti" Runer med nordiske navne i Hagia Sofia-kirken fra vikingetiden. De spor, som vikingerne har efterladt sig, består ikke af nuancerede skriftlige kilder, der kan forklare, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Vikingerne selv efterlod sig kortfattede tekster skrevet med runer. Deraf er der nogle, som belyser vikingernes færden ud i verden. Hvordan kom vikingerne rundt i verden? Et af de mest kendte eksempler ses i moskeen Hagia Sofia i det nuværende Istanbul, Tyrkiet. Her har to vikinger været på besøg og indridset deres navne med runer inde i bygningen, som dengang var en kirke. De hed
Vikingernes sølvskatte I vikingetiden var der livlig kontakt mellem Danmark og omverdenen. Talrige rejsende kom hertil for at handle og måske bosætte sig, missionere eller hverve tropper [...] og passede gården. Vikingernes import fra udlandet. Et af de steder, hvor vi kan aflæse vikingernes udenlandske aktiviteter, er blandt sølvskattene. Mange af disse skatte indeholder genstande, der stammer fra fjerne egne. Skattene indeholder ofte en blanding af sølvsmykker, mønter og sølvbarrer. Hvad tog vikingerne med sig hjem fra togt? Klippede sølvmønter over Sølvet var vikingetidens egentlige valuta; formen
Vikingernes netværk De arkæologiske vikingefund fra Tissø viser, at stormanden og hans følge indgik i et socialt og politisk netværk, som rakte langt ud i Europa. Mønter, smykker og våben vidner [...] på bopladsen, højst sandsynligt som plyndringsgods eller som ”souvenir” fra en vikings udenlandsrejse. Et lille byzantinsk blysegl fra det 9. årh., som blev fundet på markedspladsen, tilhørte oprindeligt embedsmanden Patrikios Theodosios. Når vikingerne drog på togt. Skriftlige kilder fortæller, at han var leder af det byzantinske rustkammer og militære hvervekontor, og at han i 840'erne var udsendt til Venedig
Vikingerne på togt Små brocher af bronze, souvenirs fra vikingernes europæiske rejser. Små brocher af bronze, souvenirs fra vikingernes europæiske rejser. Teknologi muliggjorde vikingetidens store [...] 885. Den nuværende franske hovedstad var i vikingetiden en mindre, befæstet by beliggende på øen Île de la Cité midt i Seinen. Sådan kæmpede vikingerne. De første vikingetogter De første vikingetogter [...] invasionsstyrker, der, på organiseret vis, år efter år satte sejl fra de skandinaviske kerneområder. Vikingerne var i høj grad opportunister, og udover at plyndre og skaffe trælle blandede de sig ofte
Vikingernes togter Skålvægt og vægtlodder fundet i en grav i Norge. Foto John Lee. Vikingerne er kendt for deres overfald på naboerne i Europa. I virkeligheden var det slet ikke dem, der ”opfandt” [...] investeringer i skibe, våben og mandskab, kunne det være en indbringende ”forretning” for vikingerne at tage på togt. Togterne var dog meget andet end vold, mord og plyndringer, og vikingerne kunne opføre [...] som førte til, at byer voksede og nye opstod i Danmark. Handel De skriftlige kilder fortæller Import Verdens største vikingeskib Hvad tog vikingerne med hjem? Transport De forskellige togter Vikingernes
Vikingernes guder Vikingernes guder Vikingernes guder Hvad troede vikingerne på og hvilke historier fortalte de rundt om bålet på i de lange aftener Med udgangspunkt i vikingernes fortælletradition, giver vi et indblik i vikingernes gudeverden. Bænket ved bålet i langhuset fortælles levende om de mest kendt guder i far vikingernes myter. Der fortælles også, om vikingernes forhold til religion, ofringer, gudedyrkelse m.m. Forløbet sluttes af med vikingelege eller bueskydning. Målgruppe: 0.- 4.kl. Varighed:1 1/2 time Pris: 900 kr. Fælles Mål - Historie Kildearbejde Historiebrug