Vikingerne spiste brød og grød Grød med løg og flæsk Rugbrødet ses af mange som noget særligt dansk. Men hvordan var smagen af det daglige brød i vikingetiden? Vikingernes vigtigste kornsorter [...] var dengang en mere sjælden sort og blev anvendt som luksusprodukt forbeholdt de rige. Vi har fundet mest hvede på udgravningerne af rigmandsgårde som f.eks. kongsgården ved Tissø . Vikingernes mad . I “Rigs [...] over bålet. Læs om vikingernes helbred og levealder. Vikingerne havde flere muligheder, når de skulle lave grød, der kunne være lavet af byg og havre. I grøden blandede vikingerne måske bær og æbler for at give
Vikingernes navne Hvad hed vikingerne? I vikingetiden fik mange drenge navn efter guden Thor med navne som Toke og Thorsten. Dyrenavne var også populære. Det var ikke ualmindeligt at møde vikinger [...] eller som Ulfhild, der er sammensat af ordene “ulv” og “kamp”. Vikingernes guder . Mange af vikingetidens navne er stadig i brug i dag. Mon ikke du kender én, som hedder Rune eller Erik, eller hvad med Sigrid og Tove? Nederst kan du se flere af de navne, som vikingerne brugte, og hvad de betød. Måske gemmer der sig en viking i dit navn? Vikingernes personnavne og tilnavne Vikingernes navne kender vi fra runeindskrifter
Vikingernes tøj og smykker Der er kun få fund af tøj fra vikingetiden. Det er bittesmå stofstykker bevaret ved tilfældighedernes spil. Vores viden om vikingernes tøj suppleres af få skriftlige kilder samt afbildninger af tøj på små figurer og vægtæpper. Ligesom mænd og kvinder i dag, klædte vikingerne sig også efter køn, alder og økonomi. Mændene foretrak bukser og kofte, mens kvinderne iklædte sig selekjole og særk, en løsthængende underbeklædning af silke eller hør-lærred. Den almindelige vikings tøj var lavet af lokale materialer såsom uld og hør, som blev vævet i hjemmene. Derimod viser fund
Vikingernes helbred Hånd fra en vikingemand, cirka 55 år gammel. Sygdomme i vikingetiden Skeletter viser, at slidgigt i ryg, hænder og knæ plagede den almindelige vikingebonde. Mange vikinger gik også rundt med tandproblemer. Mere end en fjerdedel af befolkningen havde nemlig huller i tænderne (karies) eller tandtab. Fund af kranier viser, at langt de fleste vikinger manglede flere tænder. I flere tilfælde var der kun et par enkelte tilbage, da døden indtraf. Der fandtes uden tvivl mange andre sygdomme, som også fik bugt med vikingerne. De kan bare ikke ses på knoglerne. Mulige kandidater
Hvornår gik vikingerne bersærk? At gå bersærk er i dag synonymt med at gå amok og være fuldstændig ude af kontrol. Kigger vi på ordets oprindelse, giver det god mening. Bersærk betyder måske “bar [...] vi om vikingernes kampteknik. Bar de skjold, kunne de finde på at bide i det af rent raseri. Bersærkerne var farlige krigere, og sagaerne fortæller, hvorledes de til tider udgjorde hele kampgrupper, der kæmpede på samme blodtørstige maner. Flere sagaer fortæller om at gå bersærkergang, og om hvorledes store konger og jarler havde bersærker i deres hær. Læs om vikingernes togter. Det lille guldhorn med to nøgne
Vikingernes kampteknik Moderne vikinger i kamp. Foto: Jacob Nyborg Andreassen Vikingernes hære brugte langbuer og spyd Moderne vikinger i kamp. Arkæologiske fund af vikingernes våben kan fortælle om krigerens udstyr. Det er dog mere kompliceret at genskabe vikingernes kampteknikker og kortlægge vikingehærenes organisation, taktik og strategi, da der ikke er samtidige kilder med sådanne beskrivelser. Der findes dog afbildninger og korte optegnelse i senere skriftlige kilder. I nogle samtidige europæiske kilder beskrives vikingernes mange plyndringer. Kun sjældent er der nævnt noget om selve kampformen. Ved
Vikingernes hjelme Mange har et billede af vikingerne som store krigere med hornede hjelme. Mange moderne afbildninger af vikinger bærer netop dette særtræk. Fra vikingetiden har vi dog kun en enkelt næsten hel hjelm bevaret, og den er ganske uden horn. Den er fundet i en norsk krigergrav ved Gjermundbu nord for Oslo sammen med bl.a. en af de eneste komplette ringbrynjer fra perioden. Vikingernes [...] at der ikke har været tradition for at lægge dem i gravene. Hjelme har heller ikke været ofret sådan som spyd og sværd, så heller ikke her støder man på dem. Det er også en mulighed, at forholdsvis få vikinger bar hjelm,
Vikingernes skjolde var tynde men effektive Trelleborg-skjoldet der blev fundet i 2008. Foto: Moesgaard Museum. Vikingernes skjoldtype kan spores tilbage til jernalderen. Der er tale om tynde, [...] Læs om vikingernes kammergrave. I kamp har skjoldet skullet beskytte krigeren. Nye undersøgelser viser, at de lette og manøvredygtige skjolde formentlig også har været brugt til at slå og angribe med. [...] fra Gokstadskibet er relativt tynde og minder meget om Trelleborg-skjoldet. Vikingernes massegrave. Nyeste forskning Skjoldene fra Trelleborg og Gokstad blev fundet som træskjolde uden beklædning af skind.
Vikingernes økser Moderne viking arbejder med kopi af vikingetidsøkse. Foto: Alan Mark I vikingetiden, hvor meget blev bygget af træ, var økserne det mest brugte stykke værktøj. Når der skulle bygges [...] om der var tale om en våben-økse eller en værktøjs-økse. Måske brugte vikingerne bare deres almindelige arbejdsøkser som våben? Dét tog vikingerne med hjem fra togt . Daneøksen - en let økse til kamp Tohåndsøkse [...] “den danske økse”, eller “daneøksen”, hvilket vidner om, at våbnet har været populært blandt danske vikinger. Daneøksen er bl.a. fundet på vikingeborgen Trelleborg. Vikingernes farefulde færd
Vikingernes sværd var et prestigevåben Eksempel på mønstersmedet sværd fundet på Holbækegnen, Sjælland. Sværdet er det drabelige omdrejningspunkt i historien om Uffe hin Spage; en af de mest berømte [...] der er smedet af faderens itubrudte sværd. Læs om vikingernes kampteknik. Ud over den viden, der kan hentes i fortællinger og digte, er der oplysninger at hente i arkæologien. Her har vi et væld af klinger, der kan bringe historien videre. Vikingernes sværd var normalt omkring 90 cm lange. Enæggede sværd var i brug, især i den ældre vikingetid, men som regel var der tale om tveæggede sværd, og klingerne