Vikingernes røveri mod kirkerne Lindisfarne i dag. Foto: Lee Bailey Vikingetidens begyndelse plejer man normalt at sætte til år 793 e.Kr., det år, da vikingerne angreb et kloster på den nordengelske [...] horribelt i samtiden –vikingerne beskrives ofte som vantro eller hedninge og fuldstændig uden samvittighed. Ud fra vikingernes synspunkt blev angrebene nok især sat ind, hvor man regnede med, at det bedst [...] mand, og kirker og klostre var derfor i høj grad egnede mål. Historien er skrevet af ofrene Det faktum, at de udfarende vikinger ikke bekendte sig til den kristne gud og ikke gik af vejen for at plyndre
Vikinger og nordiske guder Undervisningsmaterialet består af en række historier, der kan læses højt og materialet er ligeledes et idekatalog med forslag til vikingeaktiviteter, I kan lave hjemme i børnehaven eller de mindste klasser. Læringspointer fra undervisningen: • At genstandene fra vikingetiden er fundet i jorden og nu er på museum. • At vikingerne havde et andet skriftsprog, end vi har. • At vikingerne tilbad guderne ved at ofre til dem. Målgruppe : Børnehave, 0. og 1. klasse. Hent materialet HER: Vikinger og de nordiske guder
I fodsporene på en viking Oplev på din egen krop at gå i vikingens fodspor. Undervisningsforløbet foregår indendørs i vores udstilling, hvor vi med udgangspunkt i fortællingen om Harald Blåtand tilstedeværelse i Jelling vil give jer et mere nuanceret billeder af vikingetidens samfund. I får indblik i vikingetidens lagdelte samfundsstruktur samt indblik i, hvilken funktion tro og trosskiftet kunne have for vikingerne. Varighed 60 minutter, deltagere: op til 20, pris kr. 1.500 kr. på hverdage, i weekender og på helligdage er prisen kr. 1.750. Hertil lægges entré.
Kongens gæstebud Kongens gæstebud Kongens gæstebud Tilbered et vikinge-festmåltid Vikingekongers festmåltider var både smukke, velsmagende og fulde af sunde friske råvarer. Vær med til at tilberede festmiddagen med vikingetidens råvarer og spis som en konge. Kunne I tænke jer at opleve et festmåltid, der er en vikingekonge værdig? Tilbered i fællesskab og under kyndig vejledning en vikingemiddag, [...] indblik i vikingernes dagligdag. Der dækkes op ved langborde i vikingehus eller Trelleborgs rekonstruerede langhus. Ved fuld tilberedning af middagen max 12 prs. Ved flere deltagere laver vi en del
Kongens gæstebud Kongens gæstebud Kongens gæstebud Tilbered et vikinge-festmåltid Vikingekongers festmåltider var både smukke, velsmagende og fulde af sunde friske råvarer. Vær med til at tilberede festmiddagen med vikingetidens råvarer og spis som en konge. Kunne I tænke jer at opleve et festmåltid, der er en vikingekonge værdig? Tilbered i fællesskab og under kyndig vejledning en vikingemiddag, [...] indblik i vikingernes dagligdag. Der dækkes op ved langborde i vikingehus eller Trelleborgs rekonstruerede langhus. Ved fuld tilberedning af middagen max 12 prs. Ved flere deltagere laver vi en del
Vikingernes guder i den gamle tro - nordisk mytologi Dragtnåle, der måske forestiller krigsguden Odin med sine to ravne. Odin fik sin information fra sine to ravne Hugin og Munin. De fløj hver dag ud i verden og observerede, hvad der skete. Derfor vidste Odin besked om alt. Vikingerne havde mange guder. Hver gud havde forskellige egenskaber, svagheder og attributter. Guderne havde mange menneskelige [...] gennem en kristen si. Læs om vikingernes overgang til kristendommen . Gudernes verden lignede vikingernes Gudernes hjem var Asgård. På mange måder var Asgård en parallel-verden til Midgård,
Vikingernes gamle tro Smykke, der forestiller en valkyrie - kvindeskikkelser, som Odin sendte til slagmarken for at udvælge de krigere, der skulle dø. Fundet i Tissø. Vikingernes tro og forestillingsverden var tæt knyttet til naturen. Mange lunde, vandløb, søer, træer og sten blev anset for hellige, og naturen rummede magter og ånder, med hvem vikingerne søgte at komme overens med. Verden var befolket [...] dem til Valhal. Tegning: Peter Nicolai Arbo. Vores viden om vikingernes tidlige tro – den før-kristne tro – er et kludetæppe af oplysninger fra mange steder, tider og ofte fra mennesker med en helt anden baggrund.
Vikingernes vølver Vølverne er i asatroen både en kvindelig kultleder og en tilbagevendende mytologisk figur. De besad så stærke kræfter, at selv gudernes konge, Odin , kunne have brug for deres hjælp og råd. Vølvens spådom om verdens undergang Nutidig fortolkning af en vølve. Tegning: Postverk Foeroya The Prophet. I ”Vølvens Spådom” – et gudedigt fra den Ældre Edda – opsøger en gammel mand [...] Vølven sidder med sin stav på et særligt højsæde –sejdhjællen. Hun er ofte omgivet af et følge af unge piger, der synger ånderne frem. Læs om vikingernes gamle tro. Sangen ændrer vølvens bevidsthed
Vikingernes "graffiti" Runer med nordiske navne i Hagia Sofia-kirken fra vikingetiden. De spor, som vikingerne har efterladt sig, består ikke af nuancerede skriftlige kilder, der kan forklare, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Vikingerne selv efterlod sig kortfattede tekster skrevet med runer. Deraf er der nogle, som belyser vikingernes færden ud i verden. Hvordan kom vikingerne rundt i verden? Et af de mest kendte eksempler ses i moskeen Hagia Sofia i det nuværende Istanbul, Tyrkiet. Her har to vikinger været på besøg og indridset deres navne med runer inde i bygningen, som dengang var en kirke. De hed
Vikingernes sølvskatte I vikingetiden var der livlig kontakt mellem Danmark og omverdenen. Talrige rejsende kom hertil for at handle og måske bosætte sig, missionere eller hverve tropper [...] og passede gården. Vikingernes import fra udlandet. Et af de steder, hvor vi kan aflæse vikingernes udenlandske aktiviteter, er blandt sølvskattene. Mange af disse skatte indeholder genstande, der stammer fra fjerne egne. Skattene indeholder ofte en blanding af sølvsmykker, mønter og sølvbarrer. Hvad tog vikingerne med sig hjem fra togt? Klippede sølvmønter over Sølvet var vikingetidens egentlige valuta; formen