Hvordan boede vikingerne? Vikingerne boede i langhuse som dette, der har samme form som et skib vendt på hovedet. Dette er en rekonstruktion. Foto: Anne Pedersen Vikingernes huse kendes fra stort set alle egne af Danmark. Kun få af vikingerne boede i byerne. De fleste var bønder og boede i mindre landsbyer, der bestod af 6-7 gårde. For dem var gården, husdyr og landbrug det daglige omdrejningspunkt. Dengang som i dag startede dagen i byen som på landet, når hanen galede ved daggry. Gården var det typiske vikingehjem De fleste vikinger boede på en gård, der ofte var afgrænset af et hegn. Gården
Vikingernes tøj og smykker Der er kun få fund af tøj fra vikingetiden. Det er bittesmå stofstykker bevaret ved tilfældighedernes spil. Vores viden om vikingernes tøj suppleres af få skriftlige kilder samt afbildninger af tøj på små figurer og vægtæpper. Ligesom mænd og kvinder i dag, klædte vikingerne sig også efter køn, alder og økonomi. Mændene foretrak bukser og kofte, mens kvinderne iklædte sig selekjole og særk, en løsthængende underbeklædning af silke eller hør-lærred. Den almindelige vikings tøj var lavet af lokale materialer såsom uld og hør, som blev vævet i hjemmene. Derimod viser fund
Vikingernes helbred Hånd fra en vikingemand, cirka 55 år gammel. Sygdomme i vikingetiden Skeletter viser, at slidgigt i ryg, hænder og knæ plagede den almindelige vikingebonde. Mange vikinger gik også rundt med tandproblemer. Mere end en fjerdedel af befolkningen havde nemlig huller i tænderne (karies) eller tandtab. Fund af kranier viser, at langt de fleste vikinger manglede flere tænder. I flere tilfælde var der kun et par enkelte tilbage, da døden indtraf. Der fandtes uden tvivl mange andre sygdomme, som også fik bugt med vikingerne. De kan bare ikke ses på knoglerne. Mulige kandidater
Vikingerne brugte også Dannevirke som forsvarsværk De vigtigste voldfaser, som de har taget sig ud ved anlæggelsen. Foto: S. Bollmann Dannevirke er det vel nok bedst kendte forhistoriske forsvarsværk [...] Efterhånden som århundrederne gik, har fjenderne skiftet, men Dannevirke vedblev at være landets befæstede sydgrænse. Læs om vikingernes kampteknik. Det tidligste Dannevirke er fra slutningen af 600-tallet [...] om vikingernes trelleborge. Første tegn på et samlet Danmark Et af de mere velbevarede voldstykker med grav. Foto: Jacob Nyborg Andreassen Der har været brug for en overordnet styring og koordinering af et enormt
Ofrede vikingerne mennesker? Dette udsnit fra en billedsten tolkes som et blót til Odin. I midten ser en person ud til at blive ofret på et alter. Ovenover svæver en stor rovfugl, muligvis [...] af de udgravede anlæg ved Trelleborg med markering af brønde i forhold til vikingeborgen. I disse brønde er der fundet menneske- og dyreskeletter, som menes at være ofret af vikingerne. Fra vikingetiden har vi flere gruopvækkende beretninger om menneskeofringer. Den tyske biskop Thietmar af Merseburg fortæller, hvordan vikingerne hvert niende år mødtes i Lejre på Sjælland i januar måned “…og ofrer
Vikingernes guder i den gamle tro - nordisk mytologi Dragtnåle, der måske forestiller krigsguden Odin med sine to ravne. Odin fik sin information fra sine to ravne Hugin og Munin. De fløj hver dag ud i verden og observerede, hvad der skete. Derfor vidste Odin besked om alt. Vikingerne havde mange guder. Hver gud havde forskellige egenskaber, svagheder og attributter. Guderne havde mange menneskelige [...] gennem en kristen si. Læs om vikingernes overgang til kristendommen . Gudernes verden lignede vikingernes Gudernes hjem var Asgård. På mange måder var Asgård en parallel-verden til Midgård,
Vikingernes gamle tro Smykke, der forestiller en valkyrie - kvindeskikkelser, som Odin sendte til slagmarken for at udvælge de krigere, der skulle dø. Fundet i Tissø. Vikingernes tro og forestillingsverden var tæt knyttet til naturen. Mange lunde, vandløb, søer, træer og sten blev anset for hellige, og naturen rummede magter og ånder, med hvem vikingerne søgte at komme overens med. Verden var befolket [...] dem til Valhal. Tegning: Peter Nicolai Arbo. Vores viden om vikingernes tidlige tro – den før-kristne tro – er et kludetæppe af oplysninger fra mange steder, tider og ofte fra mennesker med en helt anden baggrund.
Vikingernes vølver Vølverne er i asatroen både en kvindelig kultleder og en tilbagevendende mytologisk figur. De besad så stærke kræfter, at selv gudernes konge, Odin , kunne have brug for deres hjælp og råd. Vølvens spådom om verdens undergang Nutidig fortolkning af en vølve. Tegning: Postverk Foeroya The Prophet. I ”Vølvens Spådom” – et gudedigt fra den Ældre Edda – opsøger en gammel mand [...] Vølven sidder med sin stav på et særligt højsæde –sejdhjællen. Hun er ofte omgivet af et følge af unge piger, der synger ånderne frem. Læs om vikingernes gamle tro. Sangen ændrer vølvens bevidsthed
Vikingernes "graffiti" Runer med nordiske navne i Hagia Sofia-kirken fra vikingetiden. De spor, som vikingerne har efterladt sig, består ikke af nuancerede skriftlige kilder, der kan forklare, hvorfor de gjorde, som de gjorde. Vikingerne selv efterlod sig kortfattede tekster skrevet med runer. Deraf er der nogle, som belyser vikingernes færden ud i verden. Hvordan kom vikingerne rundt i verden? Et af de mest kendte eksempler ses i moskeen Hagia Sofia i det nuværende Istanbul, Tyrkiet. Her har to vikinger været på besøg og indridset deres navne med runer inde i bygningen, som dengang var en kirke. De hed
I fodsporene på en viking Oplev på din egen krop at gå i vikingens fodspor. Undervisningsforløbet foregår indendørs i vores udstilling, hvor vi med udgangspunkt i fortællingen om Harald Blåtand tilstedeværelse i Jelling vil give jer et mere nuanceret billeder af vikingetidens samfund. I får indblik i vikingetidens lagdelte samfundsstruktur samt indblik i, hvilken funktion tro og trosskiftet kunne have for vikingerne. Varighed 60 minutter, deltagere: op til 20, pris kr. 1.500 kr. på hverdage, i weekender og på helligdage er prisen kr. 1.750. Hertil lægges entré.
