Forkullet æbler Latrinprøve Rottelort Korn fra Grønland Arkæobotanik Ved makrofossilanalyse artsbestemmer man planterester som korn, frø, blade og kviste. Analyserne laves oftest på jordprøver udtaget i forbindelse med arkæologiske udgravninger, men prøverne kan også stamme fra naturligt dannede lag fra f.eks. søer og moser. Formålet med at bestemme planterester fra arkæologiske udgravninger er ofte at finde ud af hvilke planter man dyrkede i fortiden, hvordan man dyrkede dem, og hvad de blev brugt til. Dyrkningsmetoderne afspejles ofte i de ukrudtsarter, der findes sammen med afgrøderne, idet
Opskrifter på julemad Megen af de danske bønders julemad var frisk slagtemad. Man slagtede gerne en af de bedste grise ind under jul. Så havde man rigeligt med fersk kød og blodmad til juledagenes gilder og gæstebud. I alle hjem, fattige som rige, prøvede man at gøre julemaden mere festlig og overdådig end hverdagsmaden. Julemad i dag - festmad i dag Mange af de retter, vi stadig spiser til jul, var i gamle dage festmad eller fin mad, som man spiste ved særlige lejligheder eller højtider. Det gælder for eksempel æbleskiverne. De kendes helt tilbage fra middelalderen, hvor de blev lavet af skivede æbler
skal ikke opbevares i et laboratorium, men ud hvor folk i forvejen kommer. Så mange som muligt skal have mulighed for at se de gamle træer og smage æblerne. Måske får flere selv lyst til at prøve at dyrke de gamle [...] vi er på Frilandsmuseet,” fortæller hun. Æbletræerne på tv Både Tv-avisen og Tv2-Lorry lagde vejen forbi, for at blive klogere på historien om æblerne. Se deres indslag Tv2-Lorry's indslag om æbletræerne <a
i cremen. Æblekompot Skræl ½ kg æbler, og del dem i fire dele. Tag kernehuset væk. Kog æblerne i en sirup af 125 g sukker og 1 dl vand. De skal koge til stykkerne bliver møre og saften jævnes. Konsistensen
Jul hos bonden Bondens julebord på Frilandsmuseet Julehøjtiden var en af de allervigtigste på landet. Høsten var kommet i hus, og sulekarrene fyldte fra efterårets slagtninger. Der var rigeligt med mad i forrådskammeret. Julemaden var det rene overflødighedshorn sammenlignet med den daglige kost resten af året. Man fik blandt andet serveret kraftige supper, nylavede pølser, flæskesider, gode sigtebrød, nødder, æbler, fin risengrød og dejligt, stærkt øl. Vovede julelege Juletiden var den rene ferie. Traditionen bød, at juledagene mellem 24. december og Helligtrekongersaften d. 5. januar
kartoffelmarcipan og havregrynskonfekt af gryn, sukker, kakaoerstatning og lidt fløde. Vi havde også tørrede pærer og æbler, som mindede lidt om figner, i hvert fald smagte de lige så godt". Hjemmelavede gaver,
der kan give indblik i æblets lange og spændende forædlingshistorie – fra kloster- og slotshaver over præster og læreres udbredelse af sorter til moderne forædling. Vejen går i høj grad via
at det kunne afhjælpe alt fra hovedpine til bylder og hoste. Vilde æbler, blommer og kirsebær har været kendt i Danmark siden oldtiden. I middelalderen blev disse arter forædlet og udbredt gennem klostrenes haver. Æblet
En mand klædt som julebuk er braset ind i en julestue, hvor han skræmmer børnene og kræver godter: flæsk, kager eller æbler. Maleri, o. 1825. Fest og højtid på landet Årets fester På landet blev et arbejdes afslutning næsten altid fejret med et gilde, hvortil hørte god mad og drikke i rigelige mængder. Ved gilderne blev der spillet musik, leget og danset. Præsterne anså almuens festskikke for særdeles upassende. Bondestanden burde i stedet vise mådehold: enkel mad, færre gæster og kortere fester. Sådan forholdt det sig dog ikke. I juledagene blev der fx holdt julestuer. Man drak jul og legede jul i en grad,
at karrene har været fyldt med rituel mad og drikkevarer til livet efter døden. I etruskiske grave er der fundet rester af dyreknogler, fisk, figner, æbler, druer, nødder, æg, honning, vin og meget andet.
