Fredbjørns økser på granstok fra Djursland Jern er det eneste metal, vikingerne kunne udvinde lokalt i Danmark. Guld, sølv, kobber, tin og bly måtte man skaffe fra udlandet. Selvom man kan udvinde jern af myremalm i Danmark, så importerede man også jern fra Norge og Sverige i vikingetiden. De tolv økser på granstokken blev fundet nær stranden i Gjerrild på Djursland og var sandsynligvis en sending redskaber fra Norge. På Nationalmuseet kan du se økserne fra Djursland i rum 23. Nationalmuseets Undervisning Mandag - fredag kl. 10.00-12.00 Tlf. 41 20 60 66 Mail: undervisning@natmus.dk
Njals træfigur fra Jelling Denne lille træfigur stammer fra ”kong Gorms gravkammer” i Jelling. Sandsynligvis sad mandsfiguren oprindeligt sammen med en lignende figur på et møbel, måske en seng eller en stol. Figuren var malet rød, blå og gul. Træ var et meget anvendt materiale i vikingetiden. Det blev brugt til skibe, huse, broer, vogne, møbler osv. Vikingerne vidste, hvilke træsorter de skulle bruge til de forskellige formål. Desværre har vi kun bevaret lidt træ fra vikingetiden, da det meste er rådnet bort. På Nationalmuseet kan du se den lille træfigur i rum 24. Nationalmuseets Undervisning Mandag - fredag kl.
Sigrids sværd, stigbøjle og spydspids Kvinder blev ikke begravet med våben i vikingetiden. En undtagelse finder man i nærheden af Roskilde, hvor en kvinde er begravet sammen med sin slave. Ud over slaven havde kvinden også fået en spydspids med sig i graven. Mænd blev derimod ofte begravet med deres våben. Fine, beredne krigere blev endda begravet med deres rytterudstyr. Særligt fine krigere eller stormænd kunne også få deres heste med i graven. De islandske heste er direkte efterkommere af vikingernes heste. På Nationalmuseet kan du se ryttergrave med stigbøjler i rum 21. Nationalmuseets Undervisning
Signes nøgle fra København Vikingerne havde låse i skrin, kister og døre. Nøgleholderen havde ansvaret for de aflåste genstande. Stjal man noget fra et aflåst område, blev det sandsynligvis allerede i vikingetiden betragtet som grovere end almindeligt tyveri. I vikingetiden kunne særligt udvalgte kvinder blive begravet med en nøgle. Sandsynligvis havde nøglerne i denne forbindelse en symbolsk og religiøs funktion. Måske skulle kvinderne bruge nøglen til at låse ”døren” til livet efter døden op. På Nationalmuseet kan du se nøgler fra vikingetiden i rum 21. Nationalmuseets Undervisning Mandag - fredag kl.
Fridas Cammin-skrin fra Polen Kister var vikingernes gemmemøbler, da skabe først blev almindelige i middelalderen. Skrinet havde en kerne af træ og var sandsynligvis besat med plader af elgtak. Rundt om skrinet var desuden monteret forgyldte bronzebånd. Skrinet er sandsynligvis fremstillet i Danmark omkring slutningen af 900-tallet. Skrinet var muligvis en gave fra Danmark til Polen. Cammin-skrinet blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men ud fra billeder, beskrivelser og afstøbninger har man fremstillet en kopi. På Nationalmuseet kan du se det husformede Cammin-skrin i rum 21. Klik på billedet fot at se
På Nationalmuseet kan du finde arabiske mønter i rum 23 og rum 144. Halskæde med arabiske mønter og glasperler. Halskæden er fundet i en kvindegrav nær Ålborg. Den består af islamiske sølvmønter, perler af bjergkrystal og karneol. Der er fundet omkring 5.000 arabiske sølvmønter i Danmark. Størstedelen blev sandsynligvis importeret via de russiske floder i vikingetiden. Danske og svenske vikinger bosatte sig i byer ved de russiske floder såsom Staraja Ladoga. Herfra kunne de sælge de skandinaviske varer og købe sølv, silke og andre luksusvarer fra sydøst. Nationalmuseets Undervisning Mandag -
Trygves sværd Vikingernes fornemste våben var sværdet. En krigers sværd havde ofte sit eget navn, det ved vi fra tidens digtekunst. Navnet kunne så hentyde til sværdets særlige kvalitet såsom styrke, skarphed og udsmykning. I den kristne del af vikingetiden kunne man forsyne sit sværd med den latinske indskrift IN NOMINE DOMINI, som betyder ”i Guds navn”. På billedet ses tre sværd. Sværdet til venstre er fundet i København, sværdet i midten er fra Roskilde og sværdet til højre er fundet i Aalborg. Man kan se sværdene i Nationalmuseets rum 21, 22 og 23. Nationalmuseets Undervisning Mandag - fredag kl.
Oldtidens highlights 1. Elsdyret fra Tåderup 2. Uroksen fra Vig 3. Mor og barn fra Gøngehusvej 4. Slebne økser af flint 5. Skarpsalling-karret 6. Hindsgavldolken 7. Rørbysværdet 8. Familien i Borum Eshøj 9. Egtvedpigen 10. Sværd 11. Armringe af guld 12. Solvognen 13. Lurerne fra bronzealderen 14. (helleristninger) 15. (runehallen) 16. Vognene fra Dejbjerg 17. Gundestrup-kedlen 18. Kvinden fra Huldremose 19. Høvdingegraven fra Hoby 20. Hæren fra Hjortspring Mose 21. Stormandsslægten v. Tissø 22. Guldhornene 23. Vikingernes sølvskatte 24. Monumenterne i Jelling Gå-selv-guide til Danmarks Oldtid
og markedsføringsindsat er nogle af årsagerne til publikumsfremgangen. Et år med krig og kulinarisk oprustning Trelleborgs Vikingefestival tiltrak mere end 1150 vikinger og mere end 10.000 besøgende. Publikum kunne bl.a. opleve fortælleteatrets forestillinger om de nordiske guder. Gæster kunne prøve kræfter med vikingernes våben og håndværk i vikingelandsbyen Slagløse på Trelleborg. Endelig kunne besøgende opleve Det store Slag om Trelleborg, hvor vikingerne tørnede sammen og gik løs på hinanden med våben. Lydsiden med kommentator på Det store Slag blev til i samarbejde med Borreby Teater.”Museet arbejder på at give
21. september 2019 - Kom og se, hvordan det gamle arbejde med at forme jern bliver vakt til live i de glohede esser. Smedene arbejder med rekonstrueret værktøj uden moderne hjælpemidler, for at komme så tæt på vikingetidens smedekunst som muligt. Hvad: Arbejdende smede ved vores vikingelandsby.Emnet for årets smedetræf bliver værktøj fra Mästermyr kisten. Mästermyr kisten er en værktøjskiste fra vikingetiden - et unikt fund der giver indblik i vikingernes smedekunst. De moderne vikingesmede skal forsøge at gøre deres forgængere kunsten efter, og fremstille noget af det værktøj, der blev fundet i kisten.