Fynbo finder valkyrie fra vikingetiden
28. februar 2013
En unik valkyrie af sølv er dukket frem af jorden ved Hårby på Sydvestfyn.
En kvinde bevæbnet med sværd og skjold er dukket frem af den fynske muld ved Hårby på Sydvestfyn. Bare rolig! Der er tale om en 3,5 centimeter høj figur i massivt sølv. Figuren forestiller en valkyrie, hvis opgave det var at bringe de faldne krigere til Odin i Valhal.
Valkyriefiguren er enestående, og fra 1. marts kan hun ses i Nationalmuseets særudstilling om danefæ.
Det var den fynske detektorfører Morten Skovsby, som fik sig lidt af en danefædebut, da han kort før nytår opdagede den lille figur. Valkyrien stak hovedet op af en halvfrossen jordklump, som Morten Skovsby havde samlet op på en mark ved Hårby.
- Jeg har aldrig set hendes lige, siger Mogens Bo Henriksen. Han er museumsinspektør på Odense Bys Museer og den første museumsarkæolog, som fik valkyrien i hånden.
- Valkyriefigurer kender vi fra en lille serie eksklusive kvindesmykker fra 800-tallet, og flere af detaljerne på Hårby-figuren genkendes fra disse, så den må også være fra denne tid. Disse smykker er alle todimensionelle, mens valkyrien fra Hårby helt usædvanligt er tredimensionel, og det giver os et meget sjældent og detaljeret indblik i vikingetidens dragt- og hårmode, forklarer Mogens Bo Henriksen.
På Nationalmuseet er heller ingen tvivl om, at valkyrien fra Hårby er et helt enestående fund.
- Hun viser, at valkyrier ikke er fri fantasi, men noget vikingerne vitterlig troede på, siger museumsinspektør Peter Vang Petersen, om valkyrien, der især blev tilbedt af vikingekvinder.
Han forklarer, at valkyrierne i nordisk mytologi var Odins hjælpere. Valkyrierne var en slags halvguder, som spåede slagets udfald og valgte hvilke krigere, der skulle falde i kamp. På deres heste førte valkyrierne efter slaget de døde krigere til Valhal, hvor de beværtede dem i Odins hal.
- Valkyrierne var nogle skrappe kvinder med stramt hår og hævet sværd. De var smukke og utilnærmelige, og vikingernes sagn fortæller, at valkyrier en gang i mellem forelskede sig i stærke krigere og andre helte, men det gik sjældent godt, fortæller Peter Vang Petersen.
På findestedet i Hårby har amatørarkæologer gjort mange fund fra vikingetiden med deres metaldetektorer. Odense Bys Museer har gravet på området og fundet nedgravede hytter, hvoraf nogle fungerede som sølvsmedeværksteder. Antagelig har valkyriefiguren været på vej i sølvsmedens smeltedigel, men den endte i stedet på møddingen.
Valkyrien fra Hårby er nu erklæret for danefæ, og der venter finderen en dusør for den lille krigeriske kvinde, som kan ses i Nationalmuseets løbende særudstilling om danefæ fra den 1. marts og vil senere indgå i Nationalmuseets store særudstilling om vikinger.
Fakta om danefæ
Danefæ betyder død mands gods. Det man finder i jorden, som ingen ejer, og som derfor tilhører kongen. Bestemmelsen om danefæ går tilbage til 1241 og står oprindeligt i den lov, der kaldes Jyske Lov. Men det er også alle nulevende og kommende danskeres ejendom. Kulturarv i egentligste forstand og statens ejendom.
Det meste danefæ findes med metaldetektorer, og der er i disse år mange amatørarkæologer, som yder en vigtig indsats ved at afsøge danske pløjemarker for oldsager og danefæ.
Nationalmuseet varetager Danefæbestemmelserne, der er skrevet ind i Museumsloven. Derfor sender de danske lokalmuseer fundene videre ind til Nationalmuseet, som vurderer, hvilke genstande der er danefæ, og hvor stor en dusør finderne skal have. Nationalmuseet behandlede i 2012 knap 550 danefæsager, som omfatter mange hundrede stykker brudsølv, mønter og smykker fra skattefund samt genstande af bronze og ædelmetal fundet på bopladser.
Næsten alt danefæ deponeres på det lokale museum i det område, fundet er gjort.
For yderligere oplysninger kontakt:
Henrik Schilling, presseansvarlig Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 60 16
Mogens Bo Henriksen, museumsinspektør Odense Bys Museer. Tlf.: 65 51 46 45, mob: 20 90 13 18.
Peter Vang Petersen, museumsinspektør Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 61 57
Tilbage til nyhedslisten