Vikingestil Gribedyrene sidder på et skålspænde fra vikingetiden. Skålspænder blev båret foran på kvindens dragt. Find skålspænder i rum 21 på Nationalmuseet. Vikingerne udviklede en helt speciel kunststil, den kaldes dyrestil. Denne form for udsmykning findes på en lang række genstande. Vikingerne brugte dyrestilen til at pynte deres ting med. De fantasifulde motiver forestillede store dyr, slanger og fugle. Stilen var noget helt særligt i det nordiske område, og hvis man finder ting med dyrestil på i andre dele af Europa, så ved man, at genstanden stammer fra Norden. Udsmykningen kunne findes på både
9. august 2017 - Masser af børnefamilier fra ind- og udland gæster denne sommer oplevelsescentret Kongernes Jelling, men en helt særlig familie kiggede onsdag forbi. Kronprinsfamilien kom på uofficielt besøg og fik en to timers tur i både oplevelsescenter og på Monumentområdet. Her blandt runesten, gravhøje og eksempler på vikingernes byggekunst, kom familien helt tæt på forfædrene Gorm den Gamle [...] Morten Teilmann-Jørgensen.Familien fik fortællinger om vikinger, nordisk mytologi og kongerækken i den digitale og interaktive udstilling. Det var noget der passede de små prinser og prinsesser,
at Nationalmuseet i Prinsens Palæ var Danmarks mest besøgte museum i 2013. En del af forklaringen på de flotte besøgstal er indianere og vikinger: Museets særudstillinger POWWOW og VIKING trak nemlig
Rejsen til Valhal Rundvisning og leg på monumentområdet. Vi rejser 1000 år tilbage , hvor vi skal høre om Gorm d. Gamle, Harald Blåtand, vikinger og overgangen fra asetroen til kristendommen. Derudover taler vi om de nordiske guder og skal dyste mod hinanden i deres styrkeprøver.Tidsrejsen begynder ved Haralds store runesten. Derefter rejser vi til Nordhøjen og hører om Gorm den Gamles begravelse. Fra Nordhøjen begiver vi os ud i landskabet til Valhal. Her hos Odin lærer vi om de forskellige guder, imens vi dyster som dem. Guderne var jo kendt for deres trang til at udfordre og konkurrere mod hinanden.
om vikingernes forskellige togter. Områder i Norge og Sverige tilhørte Danmark Danmark med østfold og vestfold samt Slesvig Mod nord og øst lå Danmarks grænser ikke som i dag ned gennem Skagerrak, Kattegat [...] til Vestfold, et område, som lå yderst mod nordvest i deres rige, for at sikre deres overherredømme her. Læs hvordan vikingerne rejste rundt i verden. Handelsmanden Ottar, der drog fra Norge gennem Danmark [...] vikingekonge, som i 1013 erobrede hele England. Han blev anerkendt som Englands nye konge, men døde allerede året efter. Vikingerne plyndrede kirker og klostre. Svend Tveskæg lagde grunden
Rejsen til Valhal Rundvisning og leg på monumentområdet. Vi rejser 1000 år tilbage , hvor vi skal høre om Gorm d. Gamle, Harald Blåtand, vikinger og overgangen fra asetroen til kristendommen. Derudover taler vi om de nordiske guder og skal dyste mod hinanden i deres styrkeprøver.Tidsrejsen begynder ved Haralds store runesten. Derefter rejser vi til Nordhøjen og hører om Gorm den Gamles begravelse. Fra Nordhøjen begiver vi os ud i landskabet til Valhal. Her hos Odin lærer vi om de forskellige guder, imens vi dyster som dem. Guderne var jo kendt for deres trang til at udfordre og konkurrere mod hinanden.
Sigrids sværd, stigbøjle og spydspids Kvinder blev ikke begravet med våben i vikingetiden. En undtagelse finder man i nærheden af Roskilde, hvor en kvinde er begravet sammen med sin slave. Ud over slaven havde kvinden også fået en spydspids med sig i graven. Mænd blev derimod ofte begravet med deres våben. Fine, beredne krigere blev endda begravet med deres rytterudstyr. Særligt fine krigere eller stormænd kunne også få deres heste med i graven. De islandske heste er direkte efterkommere af vikingernes heste. På Nationalmuseet kan du se ryttergrave med stigbøjler i rum 21. Nationalmuseets Undervisning
Signes nøgle fra København Vikingerne havde låse i skrin, kister og døre. Nøgleholderen havde ansvaret for de aflåste genstande. Stjal man noget fra et aflåst område, blev det sandsynligvis allerede i vikingetiden betragtet som grovere end almindeligt tyveri. I vikingetiden kunne særligt udvalgte kvinder blive begravet med en nøgle. Sandsynligvis havde nøglerne i denne forbindelse en symbolsk og religiøs funktion. Måske skulle kvinderne bruge nøglen til at låse ”døren” til livet efter døden op. På Nationalmuseet kan du se nøgler fra vikingetiden i rum 21. Nationalmuseets Undervisning Mandag - fredag kl.
Fridas Cammin-skrin fra Polen Kister var vikingernes gemmemøbler, da skabe først blev almindelige i middelalderen. Skrinet havde en kerne af træ og var sandsynligvis besat med plader af elgtak. Rundt om skrinet var desuden monteret forgyldte bronzebånd. Skrinet er sandsynligvis fremstillet i Danmark omkring slutningen af 900-tallet. Skrinet var muligvis en gave fra Danmark til Polen. Cammin-skrinet blev ødelagt under 2. Verdenskrig, men ud fra billeder, beskrivelser og afstøbninger har man fremstillet en kopi. På Nationalmuseet kan du se det husformede Cammin-skrin i rum 21. Klik på billedet fot at se
På Nationalmuseet kan du finde arabiske mønter i rum 23 og rum 144. Halskæde med arabiske mønter og glasperler. Halskæden er fundet i en kvindegrav nær Ålborg. Den består af islamiske sølvmønter, perler af bjergkrystal og karneol. Der er fundet omkring 5.000 arabiske sølvmønter i Danmark. Størstedelen blev sandsynligvis importeret via de russiske floder i vikingetiden. Danske og svenske vikinger bosatte sig i byer ved de russiske floder såsom Staraja Ladoga. Herfra kunne de sælge de skandinaviske varer og købe sølv, silke og andre luksusvarer fra sydøst. Nationalmuseets Undervisning Mandag -