Yrsas stemmenøgle til lyre Lyren var et strengeinstrument, der sammen med fløjter og andre blæseinstrumenter indgik i vikingernes musiktradition. Stemmenøglen er fundet på en kongsgård fra vikingetiden, hvor lyrens ejer sandsynligvis bidrog til underholdningen. Omkring år 970 besøgte araberen At-Tartuschi den danske handelsby Hedeby. Araberen syntes ikke om vikingernes musik, han syntes faktisk, at de sang som hunde! Sandsynligvis skyldes det at At-Tartuschi var vant til en anden musiktradition end den, han mødte i Hedeby. På Nationalmuseet kan du se stemmenøglen fra Tissø i rum 21. Nationalmuseets
Thurids torshammer fra Præstø Hammeren Mjølner var Thors kostbareste eje. Den ramte enhver, den blev kastet efter, og vendte altid tilbage. Thor var Midgårds, det vil sige menneskenes verdens, beskytter, og en amulet af Mjølner havde sandsynligvis også beskyttende egenskaber. Torshamre blev først populære i 900-tallet, da vikingerne rigtig fik kontakt med kristendommen. De kristne brugte nemlig kors til at vise deres tro, så vikingerne begyndte at bruge torshamre. På Nationalmuseet kan du finde kors og torshamre i rum 24. Nationalmuseets Undervisning Mandag - fredag kl. 10.00-12.00 Tlf. 41 20 60 66 Mail:
10. oktober 2016 - På vikingeborgen Trelleborg kan du i efterårsferien høre en god historie, møde vikingernes guder, smage vikingernes dejlige mad og træne som en vikingekriger – men du kan [...] eller blive en del af kong Harald Blåtands hird. Forsøg dig med vikingernes langbue og få demonstreret vikingekrigerens skarpe sværd, lange spyd og svære ringbrynje. I smedjen kan du støbe din egen kopi af en ægte vikingekrigeramulet. I de hyggelige landsbyhuse og i krigernes langhus vil vikinger tilberede nogle af vikingetidens velsmagende efterårsretter. Her kan du smage på vikingegryde, hirsegrød og suppe kogt på skank. Hver
vægtlodder, modeller, forme og støbeaffald fra smykkeproduktion. Læs om vikingernes håndværk og handel. Våben og smykker fundet i Tissø fra 600-1000 e.Kr. afslører, at søen ofte blev anvendt til ofringer,
Landtransport i vikingetiden Selvom vikingetiden især er kendt for smukke og funktionelle vikingeskibe, var også transport til lands en vigtig del af livet. Man kunne gå, ride og køre. Om vinteren kun
blev ikke varetaget efter vore dages standarder, og der findes ingen samtidige optegnelser af fundene. Det er derfor vanskeligt at identificere tekstilernes funktion. Disse smykker og tøj bar vikingerne. Broderet [...] i uld udgør måske resterne af bukserne. Der blev også fundet flere andre brikvævede bånd i graven. De fleste er fremstillet i silke, guld- og sølvtråde, mens et enkelt er lavet af uld. Vikingernes
i perioden 850-950 e.Kr.; de er dekoreret med dyremotiver i nordisk stil. Hvad tog vikingerne med sig hjem fra togt? Skattens sammensætning og de enkelte deles dateringer viser, at den må være gravet [...] Disse våben brugte vikingerne. Vi ved ikke, hvordan ejeren i sin tid fik fat i de mange beslag; heller ikke hvem, der har gravet skatten ned, eller hvorfor det var nødvendigt. Måske var det en rigmand,
Skattefund fra Vester Vedsted Skatten fra Vester Vedsted indeholder både guld og sølv. Skatten blev fundet tæt ved Ribe i 1859. Den indeholder to halsringe og fem armringe, et spænde, to hængesmykker,
Vikingeborgen Trelleborg er UNESCO Verdensarv Søndag den 17. September 2023 blev Vikingeborgen Trelleborg og landets øvrige fire ringborge - Borgring, Nonnebakken, Fyrkat og Aggersborg - optaget på UNESCOs Verdensarvsliste. Optagelsen skete ved den årlige Verdenskomitékongres i 2023, som blev afholdt i den Saudi Arabiske hovedstad, Riyadh. Det er en kæmpe milepæl i vores kulturarvshistorie. De fem ringborge er blevet anerkendt som enestående eksempler på Danmarks rige historie og et vigtigt skridt modt at bevare vores unikke fortid for kommender generationer og fortælle historien om vikingernes æra.
Vikingetidens kammergrave Nogle af vikingetidens velstående og særligt indflydelsesrige mennesker blev begravet i kammergrave. En kammergrav består af et trækammer, der enten er gravet ned i jorden eller er placeret i/under en høj. Højen kan være bygget til lejligheden, men der er også eksempler på, at en høj fra bronzealderen eller stenalderen blev genbrugt til begravelsen. Langt fra alle fik en sådan ødsel begravelse, og investeringen af både tid og ressourcer i begravelsen understregede den dødes og nok så vigtigt de efterlevendes position i samfundet. Vikingernes massegrave. Fra vikingetidens Danmark kender