Befæstningskunst Kanonernes introduktion på de europæiske slagmarker medførte middelalderborgens sammenbrud. Tidligere havde middelalderborgens høje mure og tårne beskyttet mod fjenders angreb. Kanonerne gjorde det imidlertid muligt hurtigt at skyde borgens mure i grus. Dette blev klart under de italienske krige 1494-1544. Bastioner i stedet for tårne Italienske arkitekter begyndte derfor omgående at eksperimentere med nye måder at befæste sig på. I begyndelsen af det sekstende århundrede havde de udviklet middelalderborgens afløser – den bastionære fæstning. Middelalderens tårne blev erstattet af bastioner.
Hvervning Hvervetegn i metal. Ankeret og Frederik 6.'s monogram antyder, at det er anvendt ved hvervning til Marineregimentet i perioden 1808-1810. Orlogsmuseet, mus.nr. 410.2000 Fra gammel tid anvendte fyrster lejesoldater, når de skulle i krig. Ved udgangen af middelalderen udviklede der sig en fast praksis med de såkaldte landsknægthære. Oberster tilbød fyrsterne deres tjeneste mod store kontante beløb. Proceduren var normalt, at obersten forpligtede sig til at stille med en aftalt styrke til en given dato. Han fik halvdelen af sit honorar i forskud, hvormed han kunne hverve folk. Resten
Odin, Tor og de andre aser Fra skriftlige kilder som Snorres Edda, eddadigtene og de islandske sagaer, der blev nedfældet i middelalderen, kender vi historierne om Odin, Tor og de andre nordiske guder. I disse kilder har munke, islandske stormænd og skjalde fortalt om vikingernes religion, asatroen, som man dyrkede, før Kristendommen. Man har længe diskuteret, hvor troværdige disse kilder er, da de beretter om myter og ritualer, som foregik flere hundrede år, før de blev nedskrevet. I dag er de fleste dog enige om, at historierne stammer fra tiden omkring 1000, men at kernen i myterne kan følges
2. og sønnen Christian (d. 4.) stående foran henholdsvis Frederiksborg Slot og Kronborg Slot. Se flere enestående genstande i udstillingen fra Danmarks Middelalder og Renæssance i rummene 101-126.
i middelalderen. De øvrige husdyr, kvæg, får, ged og svin, blev derimod alle domesticeret i forbindelse med agerbrugets opståen og udbredelse. Dette skete for omkring 10.000 år siden i Mellemøsten. Herfra spredte
af dem havde et skuldermål på 140 cm, og lignede sandsynligvis de nutidige islandske heste. Stridsheste, som de kendes fra vikingetid og middelalder, var der altså ikke tale om, men de mange fund af hesteudstyr
at de er venlige og sociale dyr. Faktisk blev den så populær blandt befolkningen, at man i midten af middelalderen talte om en regulær 'gedeplage'. Man har fundet knogler fra ged på bopladserne gennem hele
kan der i nordvesteuropæiske højmoselag ses et brat skifte til et koldere og især vådere klima. Dog havde vikingetid og tidlig middelalder tilsyneladende et gunstigt klima indtil ”den lille istid”
om livet i 1300-tallet for både høj og lav; om skakspil, drikkehorn, skattefund og fornemme alterkalke. Download en lille guide og gå selv på opdagelse i Nationalmuseets Middelalder og Renæssanceudstilling –
på middelalderens våben og kampteknik. Yderligere information: Museumsinspektør Vivian Etting, 33 47 31 21, vivian.etting@natmus.dk PR & Marketingkoordinator Jesper T. Møller, 33 47 30 06, jtm@natmus.dk