Hvad tog vikingerne med hjem fra deres rejser? Når nutidens mennesker er ude og rejse, tager de mange forskellige ting med hjem. Det kan både være nyt tøj, elektronik, idéer og smykker. På samme måde hjembragte vikingerne også en masse ting og ”souvenirs” fra deres rejser. Og der er ligheder mellem nutidens og vikingetidens hjembragte sager. Selvfølgelig kunne vikingerne ikke hjembringe elektronik, [...] og andre metalsager fundet med metaldetektorer rundt omkring i Danmark. Det er vores held, at metal kan bevares til nutiden. Meget af det øvrige gods, som vikingerne hjembragte, er nemlig rådnet væk
Vikingernes skibe Ikke uden grund er vikingernes skibe blevet symbol på vikingetiden. Skibene gjorde det muligt at rejse overalt i den kendte verden - fra den nordamerikanske kyst i vest til Bagdad i øst – enten for at føre krig, plyndre, handle eller bosætte sig. Konstruktionen af vikingeskibene Vikingeskibene var klinkbyggede med overlappende bord (planker), der var samlet med jernnagler. Tømmeret blev fremstillet ved at kløve de store egestammer og derefter bearbejde dem med økser. Herved bibeholdt man træets fleksibilitet, og skibene blev smidige og kunne vride sig i bølgerne. Riggen bestod af et stort
Vikingernes byer De første handelsbyer Før vikingetiden boede man på spredte enkeltgårde eller i små landsbyer. Med vikingetiden hvor byerne blev grundlagt, boede man nu også i byerne. Flere af byerne opstod, hvor der tidligere havde været kult- og tingsteder. Den tidligste by i Danmark er Ribe, der blev grundlagt omkring år 710 og voksede op omkring en markedsplads. Markedet lå ned til Ribe Å, hvorfra man kunne sejle varer ud til Vesterhavet. Hedeby ved Slesvig fjord var et andet handelscentrum i Danmark. Hedeby blev hurtigt en stor by, der husede mere end tusind faste indbyggere. Der blev opført
Vikingernes sværd var et prestigevåben Eksempel på mønstersmedet sværd fundet på Holbækegnen, Sjælland. Sværdet er det drabelige omdrejningspunkt i historien om Uffe hin Spage; en af de mest berømte [...] der er smedet af faderens itubrudte sværd. Læs om vikingernes kampteknik. Ud over den viden, der kan hentes i fortællinger og digte, er der oplysninger at hente i arkæologien. Her har vi et væld af klinger, der kan bringe historien videre. Vikingernes sværd var normalt omkring 90 cm lange. Enæggede sværd var i brug, især i den ældre vikingetid, men som regel var der tale om tveæggede sværd, og klingerne
Hvornår gik vikingerne bersærk? At gå bersærk er i dag synonymt med at gå amok og være fuldstændig ude af kontrol. Kigger vi på ordets oprindelse, giver det god mening. Bersærk betyder måske “bar [...] vi om vikingernes kampteknik. Bar de skjold, kunne de finde på at bide i det af rent raseri. Bersærkerne var farlige krigere, og sagaerne fortæller, hvorledes de til tider udgjorde hele kampgrupper, der kæmpede på samme blodtørstige maner. Flere sagaer fortæller om at gå bersærkergang, og om hvorledes store konger og jarler havde bersærker i deres hær. Læs om vikingernes togter. Det lille guldhorn med to nøgne
Vikingernes våben Udover skibet er våben nok de mest berømte af vikingernes attributter. Uundværlige på plyndringstogter og til selvforsvar har de været en vigtig del af nordboernes liv. Vi kender [...] brik til det store puslespil om vikingernes krigskunst. I vikingetiden fandtes mange forskellige typer våben – sværd, økser, buer og pile, lanser og kastespyd. I kamp kunne vikingerne ligeledes have forskellige hjælpemidler til at beskytte sig: skjolde, hjelme og ringbrynjer. Læs om vikingernes togter. Nogle våben var redskaber på gårdene Vikingernes personlige våben afhang i høj grad også af økonomisk
Trelleborgene – vikingernes ringborge Trelleborg ved Slagelse. Den geometrisk symmetriske opbygning er tydelig. På billedet ses også, hvordan Trelleborg ligger taktisk velplaceret omgivet af svært [...] årringe-datering. Læs om vikingernes kampteknik. Egetræet til byggerierne har været fældet i 980-81. Det gør det relativt sikkert, at den konge, der stod bag de imponerende borge, hed Harald Blåtand. Læs [...] havde en voldgrav løbende på ydersiden, og en bro, der sikrede adgangen til fæstningen gennem fire porte, der var placeret mod hvert sit verdenshjørne. Læs om vikingernes storgårde og kongesæder. I den indre borggård
Hvordan kom vikingernes rundt i verden? Vikinger var dygtige sømænd – derfor kunne de komme vidt omkring. Deres skibe var højt udviklede – især udviklingen af sejlet havde stor betydning. Vikingeskibene førte vikingerne så langt som til Grønland og det amerikanske kontinent i vest og på vej til Kalifatet i Bagdad og Konstantinopel i det byzantinske rige i øst. I anden halvdel af 800-årene blev det mere og mere almindeligt, at vikingerne bosatte sig i de lande, de havde hærget. Danskerne holdt især til i England og Normandiet i Frankrig. Mange vikinger fra Norge slog sig ned i Skotland, Irland
De skriftlige kilder fortæller om vikingernes rejser Vi ved en hel masse om vikingerne gennem skriftlige kilder, fordi vikingernes naboer og andre udlændinge skrev om dem. Vikingerne selv skrev korte beskeder på træ og sten med runer. Vikingerne skrev ikke selv bøger. Når vi alligevel kender til vikingernes færden ude i verden, så er det fordi, at udenlandske historiefortællere skrev om deres møde med vikingerne. Vi hører blandt andet om diplomatiske og politiske udvekslinger, plyndringer af byer, klostre og kongsgårde, deltagelse i forskellige konflikter som ”lejesoldater” samt skatteopkrævning
Vikingernes røveri mod kirkerne Lindisfarne i dag. Foto: Lee Bailey Vikingetidens begyndelse plejer man normalt at sætte til år 793 e.Kr., det år, da vikingerne angreb et kloster på den nordengelske [...] horribelt i samtiden –vikingerne beskrives ofte som vantro eller hedninge og fuldstændig uden samvittighed. Ud fra vikingernes synspunkt blev angrebene nok især sat ind, hvor man regnede med, at det bedst [...] mand, og kirker og klostre var derfor i høj grad egnede mål. Historien er skrevet af ofrene Det faktum, at de udfarende vikinger ikke bekendte sig til den kristne gud og ikke gik af vejen for at plyndre
