Vikingernes hjelme Mange har et billede af vikingerne som store krigere med hornede hjelme. Mange moderne afbildninger af vikinger bærer netop dette særtræk. Fra vikingetiden har vi dog kun en enkelt næsten hel hjelm bevaret, og den er ganske uden horn. Den er fundet i en norsk krigergrav ved Gjermundbu nord for Oslo sammen med bl.a. en af de eneste komplette ringbrynjer fra perioden. Vikingernes [...] at der ikke har været tradition for at lægge dem i gravene. Hjelme har heller ikke været ofret sådan som spyd og sværd, så heller ikke her støder man på dem. Det er også en mulighed, at forholdsvis få vikinger bar hjelm,
Vikingernes kampteknik Moderne vikinger i kamp. Foto: Jacob Nyborg Andreassen Vikingernes hære brugte langbuer og spyd Moderne vikinger i kamp. Arkæologiske fund af vikingernes våben kan fortælle om krigerens udstyr. Det er dog mere kompliceret at genskabe vikingernes kampteknikker og kortlægge vikingehærenes organisation, taktik og strategi, da der ikke er samtidige kilder med sådanne beskrivelser. Der findes dog afbildninger og korte optegnelse i senere skriftlige kilder. I nogle samtidige europæiske kilder beskrives vikingernes mange plyndringer. Kun sjældent er der nævnt noget om selve kampformen. Ved
Vikingernes skjolde var tynde men effektive Trelleborg-skjoldet der blev fundet i 2008. Foto: Moesgaard Museum. Vikingernes skjoldtype kan spores tilbage til jernalderen. Der er tale om tynde, [...] Læs om vikingernes kammergrave. I kamp har skjoldet skullet beskytte krigeren. Nye undersøgelser viser, at de lette og manøvredygtige skjolde formentlig også har været brugt til at slå og angribe med. [...] fra Gokstadskibet er relativt tynde og minder meget om Trelleborg-skjoldet. Vikingernes massegrave. Nyeste forskning Skjoldene fra Trelleborg og Gokstad blev fundet som træskjolde uden beklædning af skind.
Vikingernes økser Moderne viking arbejder med kopi af vikingetidsøkse. Foto: Alan Mark I vikingetiden, hvor meget blev bygget af træ, var økserne det mest brugte stykke værktøj. Når der skulle bygges [...] om der var tale om en våben-økse eller en værktøjs-økse. Måske brugte vikingerne bare deres almindelige arbejdsøkser som våben? Dét tog vikingerne med hjem fra togt . Daneøksen - en let økse til kamp Tohåndsøkse [...] “den danske økse”, eller “daneøksen”, hvilket vidner om, at våbnet har været populært blandt danske vikinger. Daneøksen er bl.a. fundet på vikingeborgen Trelleborg. Vikingernes farefulde færd
Vikingernes sværd var et prestigevåben Eksempel på mønstersmedet sværd fundet på Holbækegnen, Sjælland. Sværdet er det drabelige omdrejningspunkt i historien om Uffe hin Spage; en af de mest berømte [...] der er smedet af faderens itubrudte sværd. Læs om vikingernes kampteknik. Ud over den viden, der kan hentes i fortællinger og digte, er der oplysninger at hente i arkæologien. Her har vi et væld af klinger, der kan bringe historien videre. Vikingernes sværd var normalt omkring 90 cm lange. Enæggede sværd var i brug, især i den ældre vikingetid, men som regel var der tale om tveæggede sværd, og klingerne
Hvornår gik vikingerne bersærk? At gå bersærk er i dag synonymt med at gå amok og være fuldstændig ude af kontrol. Kigger vi på ordets oprindelse, giver det god mening. Bersærk betyder måske “bar [...] vi om vikingernes kampteknik. Bar de skjold, kunne de finde på at bide i det af rent raseri. Bersærkerne var farlige krigere, og sagaerne fortæller, hvorledes de til tider udgjorde hele kampgrupper, der kæmpede på samme blodtørstige maner. Flere sagaer fortæller om at gå bersærkergang, og om hvorledes store konger og jarler havde bersærker i deres hær. Læs om vikingernes togter. Det lille guldhorn med to nøgne
Vikingernes våben Udover skibet er våben nok de mest berømte af vikingernes attributter. Uundværlige på plyndringstogter og til selvforsvar har de været en vigtig del af nordboernes liv. Vi kender [...] brik til det store puslespil om vikingernes krigskunst. I vikingetiden fandtes mange forskellige typer våben – sværd, økser, buer og pile, lanser og kastespyd. I kamp kunne vikingerne ligeledes have forskellige hjælpemidler til at beskytte sig: skjolde, hjelme og ringbrynjer. Læs om vikingernes togter. Nogle våben var redskaber på gårdene Vikingernes personlige våben afhang i høj grad også af økonomisk
Trelleborgene – vikingernes ringborge Trelleborg ved Slagelse. Den geometrisk symmetriske opbygning er tydelig. På billedet ses også, hvordan Trelleborg ligger taktisk velplaceret omgivet af svært [...] årringe-datering. Læs om vikingernes kampteknik. Egetræet til byggerierne har været fældet i 980-81. Det gør det relativt sikkert, at den konge, der stod bag de imponerende borge, hed Harald Blåtand. Læs [...] havde en voldgrav løbende på ydersiden, og en bro, der sikrede adgangen til fæstningen gennem fire porte, der var placeret mod hvert sit verdenshjørne. Læs om vikingernes storgårde og kongesæder. I den indre borggård
Hvordan kom vikingernes rundt i verden? Vikinger var dygtige sømænd – derfor kunne de komme vidt omkring. Deres skibe var højt udviklede – især udviklingen af sejlet havde stor betydning. Vikingeskibene førte vikingerne så langt som til Grønland og det amerikanske kontinent i vest og på vej til Kalifatet i Bagdad og Konstantinopel i det byzantinske rige i øst. I anden halvdel af 800-årene blev det mere og mere almindeligt, at vikingerne bosatte sig i de lande, de havde hærget. Danskerne holdt især til i England og Normandiet i Frankrig. Mange vikinger fra Norge slog sig ned i Skotland, Irland
De skriftlige kilder fortæller om vikingernes rejser Vi ved en hel masse om vikingerne gennem skriftlige kilder, fordi vikingernes naboer og andre udlændinge skrev om dem. Vikingerne selv skrev korte beskeder på træ og sten med runer. Vikingerne skrev ikke selv bøger. Når vi alligevel kender til vikingernes færden ude i verden, så er det fordi, at udenlandske historiefortællere skrev om deres møde med vikingerne. Vi hører blandt andet om diplomatiske og politiske udvekslinger, plyndringer af byer, klostre og kongsgårde, deltagelse i forskellige konflikter som ”lejesoldater” samt skatteopkrævning