Hvordan kom vikingernes rundt i verden? Vikinger var dygtige sømænd – derfor kunne de komme vidt omkring. Deres skibe var højt udviklede – især udviklingen af sejlet havde stor betydning. Vikingeskibene førte vikingerne så langt som til Grønland og det amerikanske kontinent i vest og på vej til Kalifatet i Bagdad og Konstantinopel i det byzantinske rige i øst. I anden halvdel af 800-årene blev det mere og mere almindeligt, at vikingerne bosatte sig i de lande, de havde hærget. Danskerne holdt især til i England og Normandiet i Frankrig. Mange vikinger fra Norge slog sig ned i Skotland, Irland
De skriftlige kilder fortæller om vikingernes rejser Vi ved en hel masse om vikingerne gennem skriftlige kilder, fordi vikingernes naboer og andre udlændinge skrev om dem. Vikingerne selv skrev korte beskeder på træ og sten med runer. Vikingerne skrev ikke selv bøger. Når vi alligevel kender til vikingernes færden ude i verden, så er det fordi, at udenlandske historiefortællere skrev om deres møde med vikingerne. Vi hører blandt andet om diplomatiske og politiske udvekslinger, plyndringer af byer, klostre og kongsgårde, deltagelse i forskellige konflikter som ”lejesoldater” samt skatteopkrævning
Vikingernes røveri mod kirkerne Lindisfarne i dag. Foto: Lee Bailey Vikingetidens begyndelse plejer man normalt at sætte til år 793 e.Kr., det år, da vikingerne angreb et kloster på den nordengelske [...] horribelt i samtiden –vikingerne beskrives ofte som vantro eller hedninge og fuldstændig uden samvittighed. Ud fra vikingernes synspunkt blev angrebene nok især sat ind, hvor man regnede med, at det bedst [...] mand, og kirker og klostre var derfor i høj grad egnede mål. Historien er skrevet af ofrene Det faktum, at de udfarende vikinger ikke bekendte sig til den kristne gud og ikke gik af vejen for at plyndre
Vikingerne spiste brød og grød Grød med løg og flæsk Rugbrødet ses af mange som noget særligt dansk. Men hvordan var smagen af det daglige brød i vikingetiden? Vikingernes vigtigste kornsorter [...] var dengang en mere sjælden sort og blev anvendt som luksusprodukt forbeholdt de rige. Vi har fundet mest hvede på udgravningerne af rigmandsgårde som f.eks. kongsgården ved Tissø . Vikingernes mad . I “Rigs [...] over bålet. Læs om vikingernes helbred og levealder. Vikingerne havde flere muligheder, når de skulle lave grød, der kunne være lavet af byg og havre. I grøden blandede vikingerne måske bær og æbler for at give
I fodsporene på en viking Oplev på din egen krop at gå i vikingens fodspor. Undervisningsforløbet foregår indendørs i vores udstilling, hvor vi med udgangspunkt i fortællingen om Harald Blåtand tilstedeværelse i Jelling vil give jer et mere nuanceret billeder af vikingetidens samfund. I får indblik i vikingetidens lagdelte samfundsstruktur samt indblik i, hvilken funktion tro og trosskiftet kunne have for vikingerne. Varighed 60 minutter, deltagere: op til 25, pris kr. 1.320 kr. på hverdage, i weekender og på helligdage er prisen kr. 1.540. Hertil lægges entré.
Vikingernes navne Hvad hed vikingerne? I vikingetiden fik mange drenge navn efter guden Thor med navne som Toke og Thorsten. Dyrenavne var også populære. Det var ikke ualmindeligt at møde vikinger [...] eller som Ulfhild, der er sammensat af ordene “ulv” og “kamp”. Vikingernes guder . Mange af vikingetidens navne er stadig i brug i dag. Mon ikke du kender én, som hedder Rune eller Erik, eller hvad med Sigrid og Tove? Nederst kan du se flere af de navne, som vikingerne brugte, og hvad de betød. Måske gemmer der sig en viking i dit navn? Vikingernes personnavne og tilnavne Vikingernes navne kender vi fra runeindskrifter
Hvordan boede vikingerne? Vikingerne boede i langhuse som dette, der har samme form som et skib vendt på hovedet. Dette er en rekonstruktion. Foto: Anne Pedersen Vikingernes huse kendes fra stort set alle egne af Danmark. Kun få af vikingerne boede i byerne. De fleste var bønder og boede i mindre landsbyer, der bestod af 6-7 gårde. For dem var gården, husdyr og landbrug det daglige omdrejningspunkt. Dengang som i dag startede dagen i byen som på landet, når hanen galede ved daggry. Gården var det typiske vikingehjem De fleste vikinger boede på en gård, der ofte var afgrænset af et hegn. Gården
Vikingernes tøj og smykker Der er kun få fund af tøj fra vikingetiden. Det er bittesmå stofstykker bevaret ved tilfældighedernes spil. Vores viden om vikingernes tøj suppleres af få skriftlige kilder samt afbildninger af tøj på små figurer og vægtæpper. Ligesom mænd og kvinder i dag, klædte vikingerne sig også efter køn, alder og økonomi. Mændene foretrak bukser og kofte, mens kvinderne iklædte sig selekjole og særk, en løsthængende underbeklædning af silke eller hør-lærred. Den almindelige vikings tøj var lavet af lokale materialer såsom uld og hør, som blev vævet i hjemmene. Derimod viser fund
Vikingernes helbred Hånd fra en vikingemand, cirka 55 år gammel. Sygdomme i vikingetiden Skeletter viser, at slidgigt i ryg, hænder og knæ plagede den almindelige vikingebonde. Mange vikinger gik også rundt med tandproblemer. Mere end en fjerdedel af befolkningen havde nemlig huller i tænderne (karies) eller tandtab. Fund af kranier viser, at langt de fleste vikinger manglede flere tænder. I flere tilfælde var der kun et par enkelte tilbage, da døden indtraf. Der fandtes uden tvivl mange andre sygdomme, som også fik bugt med vikingerne. De kan bare ikke ses på knoglerne. Mulige kandidater
Vikingerne brugte også Dannevirke som forsvarsværk De vigtigste voldfaser, som de har taget sig ud ved anlæggelsen. Foto: S. Bollmann Dannevirke er det vel nok bedst kendte forhistoriske forsvarsværk [...] Efterhånden som århundrederne gik, har fjenderne skiftet, men Dannevirke vedblev at være landets befæstede sydgrænse. Læs om vikingernes kampteknik. Det tidligste Dannevirke er fra slutningen af 600-tallet [...] om vikingernes trelleborge. Første tegn på et samlet Danmark Et af de mere velbevarede voldstykker med grav. Foto: Jacob Nyborg Andreassen Der har været brug for en overordnet styring og koordinering af et enormt