Rødraner Æblet. Spiseæble. Kødet er hvidt og saftigt med sød, krydret vinsmag. Grundfarven er lysegul, solsiden med striber og stænk af mørk karmoisinrød. Æblet plukkes sidst i september men er først spisemodent i december/januar. Historie. Rødraner stammer fra Bornholm, Bodilsker ved Nexø, før 1913. »Rane« betyder stribe på bornholmsk og hentyder til æblets smukt mørkt karmoisinrøde striber, der næsten dækker solsiden. Rødraner kan ses i haven ved gården fra Bornholm (nr. 3).
Marselisborg sommeræble Marselisborg sommeræble. Foto: Pometet Æblet. Grøntgult med brunrød dækfarve med tydelige striber. Kødet er groft og med nogen vinsyre og uden særlig aroma. Dufter kraftigt og er svagt fedtet. Æblet kan plukkes meget tidligt, allerede i slutningen af Juli. Historie. Æblet er en frøplante dannet i 1850 og stammer fra Marselisborg Have ved Århus. Vækstformen. Træet er meget frugtbart og sundt. Synonymer. Marselisborg store Sommeræble. Marselisborg Sommeræble kan ses i frugthaven ved herregården fra Fjellerup (nr. 25).
Rosenholm Foto: Tina Bach Nygaard Foto: Anker Tiedemann Æblet. Et spise- og madæble. Æblets grundfarve er grøngul med rød dækfarve. Huden er fedtet, tyk og sej. Kødet er saftigt, syrligt og med svag aromatisk smag. Plukkes slut august som spiseæble og bruges til madlavning fra september til oktober. Historie. Rosenholm er et frøæble dannet 1870. Det stammer fra Bogense på Fyn. Synonymer. Rosenholms Æble Rosenholm kan ses i frugthaven ved herregården fra Fjellerup (nr. 25).
Rekruttering har altid været stridens æble Måden, hvorpå man skal skaffe soldater, har til alle tider været et stridens æble, og vor tid er ingen undtagelse. I dag diskuteres det om værnepligten helt
som de laves! Æble-roquefortsandwiches 100 g smør røres blødt med så meget roquefortost, som det kan optage. I blandingen røres frugtkødet fra et revet æble. Blandingen lægges mellem trekantede skiver afskorpet
Fynsk æblekage Æbler fra Frilandsmuseet. Æblet er en af de grundlæggende frugter i det danske bondekøkken. Sammen med råvarer fra det store udland, kan æblerne blive til en dejlig kage. I september og oktober begynder æblerne at modnes. Æblet er en af de mest grundlæggende frugter i det danske bondekøkken. Før sukker og andre sødemidler blev almindeligt brugte, var tørrede æbler, pærer og blommer sammen med honningen bøndernes søde indslag i maden gennem en lang, kold vinter. I vore dage spiser vi mest æblerne friske – eller laver kage af dem. Vi giver her en ældre opskrift på æblekage. Opskriften stammer
Transparente Blanche Foto: Tina Bach Nygaard Æblet. Et godt spiseæble. Gulgrøn til hvidgul. Saftigt og løst med en behagelig syrlighed uden aroma. Æblerne er meget uens i facon. Skrællen er meget tynd og fin, æblet får derfor meget nemt trykskader. Æblet kan plukkes fra juli som umodent og bruges som madæble og i august/september som spiseæble. Plukkes af flere omgange da æblet hurtigt bliver melet og ikke kan gemmes. Historie. Æblets stammer fra Riga i Letland, 1800 tallet. Er kommet til Frankrig i 1852 og via Frankrig til Danmark. Vækstformen. Træet er som ungt højt og smalt
Jernæble Foto: Pometet, Københavns Universitet Æblet. Grundfarven er grøngul med rødbrun dækfarve på solsiden. Kødet er saftigt med en syrlig smag. Overfladen er vokset. Plukkes sidst i oktober og er brugsmodent i januar-april. Historie. Stammer fra Tyskland og kan spores tilbage til 1700-tallet. Sorten er også kendt under navnet Maegårdsæble. Er et ekstremt holdbart æble der kan gemmes til det efterfølgende år. Kaldes i Sverige for Årsäpple. Vækstform. Kraftig vækst og får en stor bred krone. Sorten er meget hårdfør og kan blive meget gammel. Synonymer. Maegaards æble, Årsäpple. Jernæble kan ses
Langelands Hvid Pigeon Foto: Pometet, Københavns Universitet Æblet. Spiseæble. Frugten er lille og kegleformet. Farven er lysegul næsten hvid. Kødet er fast hvidt og saftig med god pigeonsmag, muskatsmag. Æbler høstes sent og kan spises fra december og er holdbart til februar måned. Velegnet til tørring. Historie. Æblet stammer fra Nordlangeland og er første gang beskrevet i 1913. Vækstformen. Træet er sundt og modstandsdygtigt over for skurv og kræft. Træet bliver kun ganske lille. Langelands Hvid Pigeon kan ses i haven ved gården fra Sdr. Sejerslev (nr. 32) samt i frugthaven ved herregården
Foto: Signe Dinsen Ålestrupæblet Æblet. Madæble. Frugten er harmonisk kegleformet. Farven er græsgrøn. Kødet er fast hvidt og saftigt syrligt. Æbler høstes sent i oktober og har en lang holdbarhed. Historie. Æblet er bragt til Frilandsmuseet omkring 1960 som podekvist. Det stammer fra en tidligere medarbejder Egon Christiansens forældres have i Ålestrup nord for Viborg. Her stod modertræet allerede som et frugtbærende træ i 1943 og sorten er derfor ældre endnu. Vækstformen. Træet er sundt og modstandsdygtigt for skurv og kræft. Træet bliver et mellemstort træ med en bred krone. Ålestrupæblet kan ses i haven ved