Et lille græstørvsdige omkranser kålgården Kålgård, Læsø Læsø i kattegat er en lav og sandet ø. Middelalderens brændselskrævende saltsyderi efterlod øen næsten træløs og åben i 1700- og 1800-tallet. De små haver ved gårdene sandede nemt til, og det var svært at få læ. For at beskytte mod den fygende sand, kransede man de små beskedne kålgårde med diger af græstørv. Når digerne efter nogle år blev for gamle, kunne jorden spredes i den lille have, så havejorden blev udskiftet og forbedret. I de små haver dyrkede Læsøs kvinder kål, løg og nogle få, hårdføre krydderurter. Både haver og marker
byggeperioder, som repræsenterer opførelsestiden: den sene middelalder, renæssancen og lensmandstiden. Borgen blev opgivet i slutningen af 1600-tallet og lå hen som stenbrud, til resterne blev fredet i 1822. Siden
18. november 2015 - En ældgammel lille blyamulet med navnet Margareta inskriberet gør os nu klogere på, hvordan det var at leve i Svendborg i middelalderen. Lokal arkæolog er begejstret.Den så [...] kedelige nuancer.Men ifølge middelalder- og renæssancearkæolog fra Arkæologi Sydfyn Allan Dørup Knudsen er der tale om et helt særligt fund, som er med til at belyse dele af byens historie, [...] og nu er der også beviser for, at troen blandt almindelige folk var stærk, lyder det fra Allan Dørup Knudsen:- Vores viden om byens borgere og deres daglige liv i middelalderen er desværre yderst begrænset, men gennem
24. november 2014 - Amatørarkæolog finder seglstampe fra middelalderen i landsbyen Næsby i Sydsjælland. Den kan have tilhørt den jyske provst, Johannes Rode.Engang sidst i 1300-tallet opholdt [...] stjålet sin digitale signatur, siger Michael Andersen.Mange detektorfundOmkring landsbyen Næsby har amatørarkæologer med metaldetektorer gjort andre fund fra middelalderen, herunder en del mønter [...] systematisk og indsamler fund, som i fremtiden kan tegne et bedre billede af middelalderens Næsby og de andre middelalderlandsbyer langs Suså. Alle steder dukker der mange fund op, når de afsøger markerne
Grækenland og Romerriget Stine Schierup, museumsinspektør, Stine.Schierup@natmus.dk Danmarks Oldtid Tilde Yding Abrahamsen , studentermedhjælp, tilde.yding.abrahamsen@natmus.dk Middelalder og renæssance,
Materialer, teknikker og dekorationer fra 1790-1900 29. januar 2010 Danmark besidder en rig billedskat af malede interiører fra middelalderen og frem. Perioden 1790-1900 betegner kulminationen af denne tradition for at dekorere. Men hvilke materialer og teknikker brugte 1800-årenes dygtige malere? Hvordan udformede kunstnere og håndværkere de smukke dekorationer, som endnu kan beundres i mange offentlige bygninger og private boliger? Det kan man læse i en n y bog af Nationalmuseets konservator og bygningsmaler Line Bregnhøi Line Bregnhøi er uddannet bygningsmaler og konservator og har gennem sin ansættelse
fra middelalderen til i dag. Temaerne i de fire rigt illustrerede bind spænder fra herregårdenes placering i samfundet, interiører og anlæg, driften af herregårdene til herregårdslivet i dag og hele bevaringsproblematikken. Første bind udkommer fredag den 24. september. De fire bind 1. Herregården – gods og samfund Bogen giver indblik i forudsætningerne for herregårdenes eksistens fra middelalderen [...] af herregårdenes virke behandles tematisk af forskere på området, og der trækkes linjer fra middelalderen til herregårdsliv i dag. Læseren bliver ledt gennem herskabets saloner, tages med på vandring i parkerne,
Kilde: Jellingstenene Fra Danmarkshistorien.dk : Jellingstenene består af en mindre og en større runesten, som begge er fra 900-tallet. De to runesten afspejler begyndelsen på en væsentlig transformation i det danske samfund – overgangen fra den hedenske vikingetid til den kristne middelalder. Hent som PDF Den mindste runesten er ældst, formentlig fra ca. 935. Den er rejst af kong Gorm den Gamle til minde om hans hustru Thyre. Stenen er også den ældst bevarede danske kilde, hvor Danmark nævnes i skriftlig sammenhæng. Den store runesten er sværere at tidsfæste, men den er formentlig blevet rejst
Vikingetidens skibe og navigation Ole Crumlin-Pedersen De store skibe – og porten til Østersøen i middelalderen , i antologien ”Mare Balticum”, Nationalmuseet, 2002 Flemming Rieck og Ole Crumlin-Pedersen Både
Brugte amuletter for at blive gravid Det store ønske om at få børn blev i middelalderen forstærket af, at man simpelthen var økonomisk på den, hvis man ingen børn havde. Det viser fundet af en blyamulet fra 1300-tallet, fortæller seniorforsker Lisbeth Imer i videoen herover. - Vi er i en periode, hvor ægtefolk ikke arvede hinanden – man arvede sine børn og man arvede sine forældre. [...] kan man også komme bag historien om for eksempel Danmarks ældste skydevåben fra sidste halvdel af 1300-tallet og en amulet fra middelalderen, der fortæller hvordan børn altid har været vigtige