der kunne disciplineres og effektiviseres. Det gjaldt i høj grad inden for krigskunsten. I middelalderen var den enkelte krigers kraft og evner vigtigst. I løbet af 1500- og 1600-tallet blev idealet i stedet
Hildas kande og bord fra vikingetiden Kanden på billedet er en kopi af en kande fra vikingetiden importeret fra Frankerriget. Frankerriget var stormagten mod syd og bestod bl.a. af vores dages Frankrig og Tyskland. I Frankerriget drejede pottemagerne allerede keramik i det 6. årh. På denne måde kunne de producere flere kar på kortere tid. I Skandinavien begyndte man først at dreje keramik i middelalderen. I vikingetiden fremstillede man stadig lerkar uden mekaniske hjælpemidler såsom en drejeskive. Vikingerne fremstillede heller ikke kander selv, men købte dem fra nabolandene. På Nationalmuseet kan
i bondestenalderen opstod der hede på de sandede jorder i det vestlige Jylland, mens der på Sjælland helt op i middelalderen stadig var udstrakt skov på bakket, svært dyrkbart terræn. I bronzealderen ser
Bøndernes landskab I løbet af bondestenalder, bronze- og jernalder blev klimaet koldere og vådere, indtil varmen i vikingetid og tidlig middelalder vendte kortvarigt tilbage. Omkring 4.000 f. Kr. kom landbruget til Danmark, og det blev fra nu af mennesket, der prægede landskabets udvikling. I de efterfølgende årtusinder blev skoven gradvist reduceret. Det åbne agerland blev levested for nye vilde dyre- og plantearter. Bopladser og landsbyer var nu spredt over hele landet, ikke kun på gode jagt- og fiskesteder. Brænde blev efterhånden en mangelvare, og særligt i jernalderen udnyttede man mosernes tørv til brændsel
og indbyrdes relationer. Samsø har fra tidlig middelalder tilhørt Kronen, og med sin beliggenhed midt i riget udgjorde øen et vigtigt mødested, der samtidig havde stor strategisk betydning. The content element
idet danefæ tilhører staten. Loven om danefæ kan spores tilbage til middelalderen. Nationalmuseet administrerer denne lov, der sikrer, at vigtige fund fra Danmarks fortid bliver bevaret for kommende
er opført i katolsk tid i sidste halvdel af 1400-tallet af Biskop Oluf Mortensen. Kapellet er viet til den svenske helgen Skt. Birgitte af Vadstena. Skt. Birgitte var en af middelalderens store
herredstinget. I løbet af middelalderen opstod områder, der ikke lå under herredet, nemlig købstæderne og birket, der udgjorde egne retskredse. Med kristendommens indførelse blev landet yderligere inddelt i sogne.
Affolkning Ruiner af huse på bispegården Gardar, i dag Igaliku, i Østerbygden. Foto: J. Arneborg 2012. Da Hans Egede tog til Grønland i 1721 var det med den faste overbevisning, at der stadig levede katolske nordboer i Grønland, som han havde en forpligtelse til at omvende til den rette kristne tro. Det skulle vise sig, at dette ikke var tilfældet, og for Hans Egedes efterfølgere var det store spørgsmål derfor: Hvad skete der med nordboerne? Spørgsmålet kan ikke endegyldigt besvares. Mest sandsynligt er det, at middelalderens klimaændringer gjorde det vanskeligere at opretholde bondelivet i Grønland,
Sankt Nikolaj - og Julemanden Sankt Nikolaj (Foto i Public Domain fra Wikimedia Commons) Den store Sankt Nikolaj var én af middelalderens mest populære helgener. Der er mange danske kirker som var - og er - indviet til ham. Det gælder fx kirker i Køge, Vejle, Holbæk og en lang række andre steder Helgen for søfolk og børn Det er muligvis en misforstået opfattelse af billeder m.m. som viser Sankt Nikolaj med de tre pengeposer, som har givet ophav til en anden populær Sankt Nikolaj legende. I denne beretning opvækker helgenbispen tre drenge fra de døde, til trods for at de både var parterede og saltet