Opskrifter på julemad Megen af de danske bønders julemad var frisk slagtemad. Man slagtede gerne en af de bedste grise ind under jul. Så havde man rigeligt med fersk kød og blodmad til juledagenes gilder og gæstebud. I alle hjem, fattige som rige, prøvede man at gøre julemaden mere festlig og overdådig end hverdagsmaden. Julemad i dag - festmad i dag Mange af de retter, vi stadig spiser til jul, var i gamle dage festmad eller fin mad, som man spiste ved særlige lejligheder eller højtider. Det gælder for eksempel æbleskiverne. De kendes helt tilbage fra middelalderen, hvor de blev lavet af skivede æbler
på værdighed blev sværdet båret ved festlige lejligheder, ved religiøse ceremonier og processioner. Det ses aldrig brugt i kamp, og der ses ingen faldne krigere på billederne. Helleristningen fra Trättelanda,
med de mange skeletter. I Mexico mener man derimod, at de festlige og ofte komiske skeletter hjælper med til at gøre døden mindre sørgelig. Små figurer i malet ler fra Oaxaca, 1997 Skeletfotograf i papmaché, udført
Tværfløjte, bygget af hofinstrumentmager Peter Appelberg, slutningen af 1700-tallet. (foto: Kamilla Hjortkjær) Stadsmusikanterne I middelalderen var det almindeligt, at større byer ansatte én eller flere musikere. Musikernes opgave bestod i at kaste glans over bystyrets officielle funktioner, medvirke ved musik i kirken og stå for tårnblæsningen. Desuden spillede de til borgernes fester og underviste på mange forskellige instrumenter. Musikerne var lønnet af byen, og ofte måtte de forpligte sig til ikke at tage arbejde andre steder uden tilladelse. Violin, bygget af Jesper Gotfredsen, 1754.
Musikken i Danmark Man kan ikke sige præcist, hvilke musikinstrumenter og hvilken musik man har haft i forhistorisk tid , og hvordan den har lydt. Musiketnologer og -arkæologer forsker stadig i det tidlige lydunivers. De relativt få fund antyder, at non-verbale lyde frembragt med stemmen og lydfrembringende redskaber har været dominerende. Middelalderens stadsmusikanter spillede blandt andet til fester, i kirken og ved officielle lejligheder. Stadsmusikanterne var typisk ansat af de større byer, som de gennem deres musik skulle stille i godt lys. Med enevældens indførelse i Danmark 1660 fik
Lange bukser og jaket fra 1820'erne De lange, lyse herrebukser i løst snit er fra 1820'erne. De meget kropsnære pantalons, som blev moderne efter den franske revolution, gik til at begynde med til midt på smalbenet, senere nåede bukserne til anklerne. O. 1810 blev det anset for finere at bruge de snævre pantalons end lange, vide bukser. Knæbukser, som tidligere var det almindeligste, blev nu næsten udelukkende brugt til fest. Jaketten var en ny type herretøj, der blev moderne under empiren. Jaketten er en kjol med korte skøder. Den blev ikke betragtet som lige så fin som en kjol. De lange
Kjole i kunstsilke I 1930'erne understregede moden det feminine og slanke udtryk. Både til hverdag og fest blev de lette og bløde materialer foretrukket. Silkesatin og silkechiffon var smukt, men også meget dyrt, noget, de færreste havde råd til under de økonomiske kriseår i 30'erne. Kunstsilke som rayon eller viscose blev et populært og udbredt alternativ. Den blå og hvide kjole med trykt mønster er fremstillet af tyndt silkechiffon. Stoffet er klippet, så det følger kroppens form og er med til at understrege det lange og slanke, men alligevel bløde indtryk. Kjolen har tilhørt læge Johanne Næser, f.
Vedbæk Tennisklub blev stiftet i 1916. Tennisklubben arrangerede turneringer, og lørdag aften var der fest i klubhuset. Hvert år blev der opført en "tennisrevy" på Hotel Vedbæk. Dragtbeskrivelse
jægere har mødtes på vinterbopladserne og har holdt fester. På grund af de senere havstigninger er kystbopladserne oversvømmet. De må nu ligge på havets bund, hvor kun undervands-arkæologiske undersøgelser
Hold fødselsdag på Musikmuseet VI LUKKER NED I SKOLEÅRET 2025/26. Læs mere her Kan bookes lørdage Skal jeres næste børnefødselsdag være fyldt med musik, leg og trompeter? Så skal I prøve Musikmuseets eksklusive fødselsdagskoncept. Børnene er inviteret til en festlig og musikalsk dag på Musikmuseet, hvor fødselaren bliver fejret med leg, sang, musik og historiefortælling. Børnene får lov til at spille [...] af musik og lyd og afslutter med en festlig fødselsdagssang. Kl. 12.45 - 13.30: Nyd jeres egne medbragte fødselsdagskager og pølsehorn - eller hvad I ønsker at servere for børnene. Den medbragte mad