![Akæologisk undersøgelser af krypt i Herstedøster Kirke ifm. orgelfundering. Kirkearkæologi](/typo3temp/assets/images/csm_Herstedoester.315_3a6f46e9c6_a1b66024a2.png)
Kirkearkæologi
Nationalmuseet har iflg. Kirkeministeriets Vejledning for menighedsråd om Kirker og Kirkegårde det arkæologiske ansvar for udgravninger inde i kirkerne og på kirkegårdene.
Dvs. at kirkearkæologerne skal inddrages i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder i kirken eksempelvis ved arbejder under gulv, ved gennembrydning af historisk murværk m.m.
Også ved anlægsarbejder på kirkegården, herunder ledningsføringer samt ved istandsættelse af kirkediger og -mure skal kirkearkæologerne kontaktes for rådgivning og bistand.
Omkostninger i forbindelse med arkæologisk bistand bør altid indarbejdes i bygge- og anlægsprojektet.
![Arkæologisk undersøgelse af koret Dråby Kirke. Rester af et stort alterpodie og i forgrundet en 16-1700-tals muret grav. Det oprindelige alter, som har stået på podiet, er for længst forsvundet. Det nye (under 100 år) murede "alter", som ses på bi Kirkearkæologi](/typo3temp/assets/images/csm_Draaby_kor.315_31ec18adbf_2ba03a13f2.png)
Nationalmuseets arkæologiske arbejde og enhver arkæologisk observation foretaget under bygge-, anlægs- og istandsættelsesarbejder i kirken, kirkens murværk og på kirkegården skal registreres og dokumenteres. Efter endt arbejder udfærdiges rapport til menighedsrådet. De arkæologiske rapporter opbevares i Antikvarisk-Topografisk Arkiv på Nationalmuseet, hvorfra de kan rekvires som en pdf.fil eller benyttes på arkivets læsesal.
Se listen over Nationalmuseet kirkearkæologiske undersøgelser fra 2007 og fremefter her.
Nationalmuseets arkæologiske rapporter indgår også i Kulturstyrelsens database "Fund og Fortidsminder" hvorfra de kan downloades.
![Registrering i forbindelse med arkæologisk undersøgelse på Thorsted Kirkegård. Kirkearkæologi](/typo3temp/assets/images/csm_Thorsted_kirkegaard.645_cee7621318_713f64de86.png)
Postadresse:
Nationalmuseet
Frederiksholms Kanal 12
1220 København K.
Att. Kirkekonsulenterne
Find din kirke og Nationalmuseets undersøgelsesrapport via det direkte link til søgefunktionen i "Fund og Fortidsminder"
![Arkæologisk undersøgelse i Fanefjord Kirke ifm. nyt varmeanlæg. Kirkearkæologi](/typo3temp/assets/images/csm_Fanefjord_kirkegulv_soegegroeft_02_76cffd334c_9a05e3e055.png)