Udfører en søgningSøg

Ny undersøgelse: Jelling-palisade ER fra Harald Blåtands tid

16. august 2013

Ny undersøgelse: Jelling-palisade ER fra Harald Blåtands tid
Rest af stolpe fra palisade i Jelling, som netop er blevet dateret til år 968 ved hjælp af en dendrokronologisk undersøgelse på Nationalmuseet. Billede: Nationalmuseet.
Ny undersøgelse: Jelling-palisade ER fra Harald Blåtands tid
Rester fra palisadevæg i Jelling pakket i plastikposer og sænket i vandbad på Nationalmuseets Bevaringsafdeling. Billede: Nationalmuseet.

Nationalmuseets årringsdateringer viser, at palisaden omkring højene i Jelling er fra 968. Dét føjer helt ny viden til fortællingen om Harald Blåtand og hans vej mod kongemagten. 

Nu er resultatet af Nationalmuseets årringsdateringer af Jelling-anlæggets palisade klar, og det fastslår, at det enorme byggeri med meget stor sandsynlighed er fra året 968. 

Seniorforsker på Nationalmuseet Niels Bonde har lavet årringsdateringen, en såkaldt dendrokronologisk undersøgelse, på baggrund af 12 prøver fra palisadevæggen. 11 prøver er nu daterede, og de stammer fra træer, der er fældet omkring 968. 

- Så konklusionen kan være, at hele palisadeforløbet på 1,4 km er opført i 968. Når vi kan sige det rimeligt præcist, er det, fordi én af prøverne har noget af det alleryderste træ, lige under barken, bevaret. I vikingetiden brugte man tømmeret i frisk tilstand, og derfor er fældningstidspunktet lig med byggetidspunktet, siger Niels Bonde og tilføjer, at der selvfølgelig er et ”vindue”, der er åbent omkring årstallet, men at 968 er det allermest sandsynlige. 

Udgravningen af palisadevæggen på bunden af Smededammen foregik i april og maj måned i år som en del af Nationalmuseets Jellingprojekt. De første tegn på, at Jelling-monumenterne var større end ventet, kom dog allerede i 2006, da VejleMuseerne fandt spor efter andre elementer end runestenene, højene og kirken i Jelling – nemlig palisaden og en række bygninger, der tydeligvis var fra vikingetiden. 
De fleste spor af palisadeanlægget var formuldede rester og stolpehuller, så det var først, da Smededammen blev tømt og et mindre område på bunden udgravet, at der dukkede træ op, som var i god nok stand til en dendrokronologisk undersøgelse. 

Resultatet af årringsdateringen underbygger, at Jelling som område havde stor betydning for Harald Blåtand, mener Rasmus Birch Iversen, som er museumsinspektør og ledende arkæolog på VejleMuseerne samt teamleder for udgravningen af Smededammen: 

- Årstallet 968 viser, at Jelling fra starten har været vigtig i Harald Blåtands regeringsperiode. Det tyder på, at Harald Blåtand opfører palisaden som noget af det første i sin regeringstid, men efter Nordhøjens gravkammer. Og dét er bestemt interessant, siger han. 

Magt og ambitioner
Anne Pedersen, som er museumsinspektør på Nationalmuseet og leder af Jellingprojektet, mener, at resultatet af den dendrokronologiske datering er med til at binde Jellings palisadekompleks meget tættere sammen med de øvrige storbyggerier fra tiden. Nemlig Ravning-broen kun 10 km syd for Jelling og de store ringborge, Fyrkat, Aggersborg, Nonnebakken og Trelleborg, som alle er opført inden for få årtier mellem 965 og 985. I samme tidsrum blev også Dannevirke udbygget. 

- Jeg tror, at vi nu, ved hjælp af arkæologien og de meget præcise dateringer, kan få et mere præcist blik for, hvordan kongemagten har handlet i 900-årene, og hvilke kommunikationsmidler de benyttede sig af. Hvordan synliggjorde man sine ambitioner? Hvordan synliggjorde man sin magt? Nu spekulerer vi så også på, hvad der er foregået inden for palisadens vægge i Jelling, og der er mange spændende forslag, siger Anne Pedersen. 

Det kom som en stor overraskelse, da de første spor af palisaden og tilhørende bygninger dukkede op. Mon der gemmer sig flere hemmeligheder i jorden under Jelling? Rasmus Birch Iversen fra VejleMuseerne mener ikke, at man skal udelukke, at der kan findes mere i området. 

- Der er et par enkelte steder inden for palisadeområdet, hvor vi måske vil kunne komme til at lave flere undersøgelser. Og hvad der kan ligge rundt omkring uden for palisaden i den sydlige halvdel af Jelling eller andre steder – det vil tiden vise. Men hvis der er noget mere, skal vi nok finde det.

Se interview med Niels Bonde og Anne Pedersen om dateringen af palisaden.

Udgravningen af Smededammen er gennemført som led i Jellingprojektet i et samarbejde mellem Nationalmuseet, VejleMuseerne og Aarhus Universitet og er finansieret af Bikubenfonden. 

Læs mere om Jellingprojektet

For yderligere oplysninger kontakt:
Anne Pedersen, leder af Jellingprojektet og museumsinspektør på Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 60 12 eller 29 70 86 25. 
Niels Bonde, seniorforsker, som har udført den dendrokronologiske undersøgelse. Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 61 71. 
Rasmus Birch Iversen, museumsinspektør på VejleMuseerne og teamleder for udgravningen. Tlf.: 26 27 04 90. 
Nynne Bojsen Faartoft, presse- og kommunikationsmedarbejder, Nationalmuseet. Tlf.: 41 20 60 19.