Falske penge i omløb hos Mønt- og Medaillesamlingen

”Falsk” er der stemplet med store bogstaver hen over 1-rigsdaleren, som netop er ankommet til Nationalmuseet. Normalt ikke et ord man vil have stående på sine penge, men i det her tilfælde sætter modtageren, Nationalmuseets Mønt- og Medaillesamling, pris på det. 

Ejeren har haft sedlen liggende siden 1968, men først nu er den blevet foræret til Nationalmuseet. Ifølge Mønt- og Medaillesamlingen er det dog mest sedlens kvalitet - eller mangel på samme - der gør den interessant. 

Sedlen giver sig nemlig ud for at være en rigsdaler, som udgik som møntfod i 1870’erne, hvor vi gik over til kronen. Og når man ser nærmere på den, er det meget tydeligt, at der ikke er tale om en ægte af slagsen. Tegningerne er temmelig sjuskede kruseduller i forhold til de detaljer, der er på den originale seddel. Derudover er der ikke noget blindtryk, som er et mønster i papiret. Blindtryk var et sikkerhedselement ligesom vandmærker, der sammen med detaljerede illustrationer ikke bare prydede, men også gjorde sedlerne sværere at efterligne. 

Der er dog også detaljer, som falskneren har haft mere held med - blandt andet løbenummer og de fire obligatoriske underskrifter. Løbenummeret er normalt unikt for hver seddel. 

Der er dog mange ubesvarede spørgsmål, der ellers kunne have gjort sedlen endnu mere interessant: Hvor og af hvem er den lavet? Er nogen blevet taget ved næsen af den? Og hvornår har Nationalbanken eller Finansadministrationen stemplet den som falsk? 

En genstand bliver altid mere spændende, når man ved, hvilken rejse den har været på. I dette tilfælde står vi tilbage med det unikke ”kunstværk”, som den falske seddel er. 

Vores finanskrise er en badeferie
Så længe der har været penge, har der også været forfalskninger. I 1800-tallet, hvor 1-rigsdaleren er lavet, var falskmøntneri meget mere udbredt, end det er nu. Efter at der var statsbankerot i 1813, foregik der en stor omvæltning og omstrukturering inden for pengevæsnet. Det førte blandt andet til, at Nationalbanken blev oprettet i 1818. 

Sedlen har sandsynligvis været benyttet i 1820’erne, hvor der var lavkonjunktur og krise i en størrelsesorden, der får den nuværende finanskrise til at ligne en badeferie. 
Folk var fattige, og kriminaliteten steg; blandt andet falskmøntneri. For når der ikke er nogle penge, griber man desperat til at lave dem selv. 

Pengesedler har været udbredt siden sidste halvdel af 1700-tallet og er noget nemmere at forfalske end mønter, der som regel skal støbes eller præges med graverede stempler. Det er dog langtfra alle sedler, der er lavet så ubehjælpsomt som denne. En ganske talentfuld og berømt dansk falskmøntner endte i midten af 1800-tallet med at lave penge i Brasilien - af den ægte slags. 

At lave falske penge er og har altid været en forbrydelse i den tunge ende af strafferammen og giver nu op til 12 års fængsel.  Skaberen af rigsdaleren var nok blevet dømt til at miste den ene hånd eller livet, hvis altså vedkommende blev fanget. I sidste ende var straffen nok blevet nedsat til straffearbejde. 

Det var den almindelige afstraffelsesform i starten af 1800-tallet og følger udviklingen fra korporlige straffe til opbevaringsstraffe. Nogle af de sidste falskmøntnere, der blev henrettet i Danmark, blev halshugget på Nytorv i København i 1770’erne. 

Ifølge Nationalbanken blev der i 2011 fundet 864 falske sedler i Danmark, hvoraf 410 var i omløb, mens de fleste blev fundet ved ransagninger. I forhold til andre lande er det dog et ret beskedent antal.