Udfører en søgningSøg

Nordboerne i Grønland mæskede sig i sæler

19. november 2012

SAGEN UOPKLARET

For 500 år siden forsvandt vikingernes efterkommere, nordboerne, pludselig fra Grønland. Der hersker stor mystik om deres forsvinden – både katastrofer, klimaforandringer og manglende tilpasningsevner til de barske grønlandske forhold har fået skylden. Forsker fra Nationalmuseet er med i dansk-canadisk forskerteam, som viser, at det norrøne samfund ikke gik til grunde, fordi det ikke tilpassede sig det grønlandske spisekammer: Isotopanalyser afslører, at nordboerne tog flittigt på sælfangst.

Arkæologer udgraver nordboskeletter i 2010 ved nordbogård Ø64 i Igaliku Fjord, Østerbygden.
Arkæologer udgraver nordboskeletter i 2010 ved nordbogård Ø64 i Igaliku Fjord, Østerbygden. Foto: Jette Arneborg
Jette Arneborg udtager prøver af skelet til naturvidenskabelige analyser ved nordbogård Ø64 i Igaliku Fjord.
Jette Arneborg udtager prøver af skelet til naturvidenskabelige analyser ved nordbogård Ø64 i Igaliku Fjord. Foto: Christian Koch Madsen

- Vores analyser viser, at nordboerne i Grønland spiste masser af føde fra havet, især sæler. Selv om nordboerne traditionelt er blevet betragtet som bønder, tilpassede de sig hurtigt det arktiske miljø og de særlige grønlandske jagtmuligheder. I den periode de var i Grønland, spiste nordboerne flere og flere sæler, og i 1300-tallet udgjorde sæler 50 – 80 procent af deres kost, siger Jan Heinemeier leder af AMS Dateringsscentret ved Aarhus Universitet.

På baggrund af 80 nordboskeletter fra Antropologisk Laboratorium ved Københavns Universitet kan danske og canadiske forskere nu afsløre nordboernes kostvaner. Ud fra skeletternes indhold af isotoperne kulstof-13 og kvælstof-15 kan forskerne afgøre, hvor stor en del af kosten der stammer fra havet, og at nordboerne fortrinsvis spiste sæler. Jan Heinemeier har målt kulstofisotoper i skeletterne, mens Erle Nelson fra Simon Fraser University i Vancouver har analyseret kvælstofisotoperne, og professor Niels Lynnerup fra Københavns Universitet har undersøgt skeletterne:

- Der er intet der tyder på, at nordboerne forsvandt som følge af katastrofer. De fik snarere nok af at spise sæler i verdens udkant. I skeletmaterialet er der tegn på, at de stille og roligt forlod Grønland. Yngre kvinder er fx underrepræsenterede i gravfundene fra nordboernes sidste tid. Det tyder på, at det var de unge, som forlod Grønland, og når raten af yngre fødedygtige kvinder falder, kan befolkningen ikke opretholde sig selv, forklarer Niels Lynnerup.

Landmænd og fangere

Nordboruin i Igaliku Fjord også kendt som nordboernes Gardar. FOTO: Jette Arneborg
Nordboruin i Igaliku Fjord også kendt som nordboernes Gardar. FOTO: Jette Arneborg

Forskernes resultater gør endegyldigt op med det fremherskende billede af de grønlandske nordboer som stivnakkede bønder, der kun ville landbrug og til sidst bukkede under, fordi de ikke tilpassede sig de grønlandske forhold. De nye resultater giver arkæologerne noget at spekulere over, da de rokker ved den traditionelle opfattelse af nordboerne som bønder.

- Nordboerne betragtede sig som bønder, der dyrkede jorden og holdt husdyr, men vi ser i det arkæologiske materiale, at der bliver færre kreaturer, får og geder, så identiteten som bønder var mere en mental selvopfattelse fastholdt af overklassen, hvis magtgrundlag var baseret på landbrug og ejerskab til jord, end det var virkeligheden for almindelige mennesker, der langt fra var kostfornægtere, siger arkæolog og museumsinspektør ved Nationalmuseet Jette Arneborg.

De første nordboere bragte landbrug med kvæg, får, geder og svin med sig fra Island. De betragtede sig som bønder, men jagt og fangst var ikke fremmed for dem. Meget hurtigt begyndte de også at fange sæler, fordi det var nødvendigt at supplere landbruget.  Til sidst var nordboerne næsten lige så tilpasset sælfangst som de grønlandske inuitter, der indvandrede til Grønland fra Canada omkring 1200 og beboede Grønland samtidig med nordboerne. Med tiden betød klimaændringer, at sælfangsten fik større betydning. På grund af klimaforværringer havde nordboerne svært ved at opretholde livet som bønder. De måtte derfor gradvis ty til mere sæljagt og mindre landbrug.
- Nordboerne kunne tilpasse sig, men kun til en vis grænse uden at tabe deres identitet. Selvom de langt hen ad vejen spiste som inuitter, så gjorde det dem ikke til inuitter, dertil var springet alligevel for stort, siger Jette Arneborg.

Isotopanalyserne er et tværfagligt samarbejde mellem Aarhus Universitet, Københavns Universitet, Nationalmuseet, Islands Universitet og Simon Fraser University i Vancouver. Resultaterne, som er finansieret af Carlsbergfondet fremlægges i en serie artikler i tidsskriftet Journal of the North Atlantic, Special Volume 3, 2012.

Fakta om nordboerne

Nordboerne bosatte sig i Grønland omkring år 1000 e.Kr. Det var islændingen Erik den Røde, der som den første slog sig ned i Sydgrønland. Da bosættelsen var på sit højeste, regner man med, at der var 2000 – 3000 nordboerne i Grønland. Nordboerne bosatte sig i Vestgrønland omkring Nuuk samt i Sydvestgrønland omkring Narsaq og Qaqortoq. De handlede med grønlandske inuitter og forsynede Europa med hvalrostand. De udforskede Amerika og grundlagde en bosættelse i den nye verden 500 år før Columbus. Nordboerne befolkede Grønland frem til begyndelsen af 1400 -tallet, hvor de forsvandt sporløst. Den Norrøne kultur er det eneste eksempel på et højt udviklet vesteuropæisk samfund, som i historisk tid er gået til grunde, uden at man kan finde kilder, der beskriver årsagen til samfundets forsvinden og dets videre skæbne.

Kulstof-13

Kulstof-13 er en stabil kulstofisotop, der afslører, hvor meget føde fra havet et menneske har spist. Kulstof-13 optages i dyr og menneskers kroppe gennem føden. Havet har et andet kulstof-13 indhold end landjorden. Derfor vil organismer, der udelukkende lever af føde fra havet, have et anderledes kulstof-13 indhold, end organismer, der udelukkende lever af føde fra landjorden.  Ved at måle kulstof-13 indholdet i menneskeknogler kan man anslå, hvor meget føde fra havet de pågældende mennesker har spist og på den måde sige noget om kostens sammensætning.

Kvælstof-15

Kvælstof-15 er en stabil isotop, der viser, hvor meget kød et menneske har spist. Kvælstof-15 ophobes i organismen gennem fødekæden. Jo højere et dyr befinder sig i fødekæden, desto højere er indholdet af kvælstof-15. Ved at måle kvælstof-15 i menneskeknogler kan man anslå hvor meget kød de pågældende mennesker har spist fra dyr højt oppe i fødekæden. Netop sæler er placeret højt i fødekæden, og det giver udslag i nordboernes kvælstof-15 indhold.