Udfører en søgningSøg

Forsker hædret for livslangt engagement

18. juni 2012

For første gang nogensinde uddelte regionsregeringen i Amazonas i Peru på foranledning af præsidenten en guldmedalje til en udlænding. Denne helt særlige ære tilfaldt forsker på Nationalmuseet Fil.dr. Inge Schjellerup, der fik prisen for livslangt engagement i ikke blot Perus historie, men også for sit arbejde med at forbedre livet for nulevende peruanere

Inge Schjellerup modtager guldmedaljen i Peru.
Inge Schjellerup modtager guldmedaljen i Peru.

Guldmedaljen ligger stadig og skinner på skrivebordet sammen med en mappe med guldtryk, der indeholder det tilhørende diplom. På væggen hænger endnu flere diplomer, der på spansk proklamerer, at Inge Schjellerup er æresdoktor ved to peruanske universiteter. Den titel er en udløber af hendes arbejde som leder af et tværvidenskabeligt projekt med at undersøge inkaernes dyrkningsmetoder. Et arbejde, der siden er blevet til videnskabelige bøger udgivet på både engelsk og spansk, og som i dag er pensum på ovennævnte universiteter. 

Guldmedaljen, som hun modtog i Peru i Påsken, har hun imidlertid primært fået for sit sociale arbejde, der blandt andet har resulteret i restaureringen af inkavandingskanaler, der sammen med et nyt vandreservoir har resulteret i en stabil vandforsyning til en hel landsby. Et projekt som dagligt sparer de lokale en halv times gåtur efter vand. Projektet blev gennemført i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp. 

Hun har ligeledes stået bag opbygningen af ”forbedrede” køkkener for 400 familier, der har udskiftet ildstedet på jorden med en form for komfur med skorsten, der gør det muligt for kvinderne at stå op og lave mad. Det belaster deres ryg mindre, og samtidig slipper de samtidig for røgen, og endelig bruger de nye komfurer mindre brænde. De nye køkkener er baseret arkæologiske udgravninger af gamle inkakøkkener, og dermed kan de nye køkkener ses som et udtryk for tilbagevenden til gamle måder at gøre tingene på.

Viden om fortidens mennesker gavner de nulevende

En af Inge Schjellerups pointer er da også, at meget af den viden, som inkaerne havde, med fordel kan udnyttes til at forbedre levevilkårene for de nulevende peruanere som for eksempel de opretstående køkkener. Desværre er meget af deres viden gået tabt, men takket være forskere som Inge Schjellerup bliver den nu genoplivet til glæde for de nulevende. 

Et andet eksempel er dyrkningsmetoderne i Amazonas, hvor en række tilflyttere opildnet af amerikanske missionærer fra bl.a. pinsebevægelsen har slået sig ned i Tågeregnskoven, også kaldet "junglens øjenbryn" på de østlige skråninger af Andesbjergene i Nordperu. Her afbrænder de store arealer og opdrætter kvæg på bjergskråningerne i Amazonas, hvilket medfører en udvaskning og erosion af den frugtbare jord.

I den forbindelse har Inge Schellerups arbejde med at afdække de traditionelle landbrugsmetoder stor relevans, da inkaernes dyrkningsmetoder netop forhindrede udvaskning, og hendes bøger er da også blevet læst med stor interesse af myndighederne i regionen.

Et livslangt engagement

Inge Schjellerup har stort set altid vidst, at det var inkariget og dets folk, som hun ville beskæftige sig med. Ifølge hende selv, faktisk lige siden hun som 10-12-årig læste Hans Baumans bog ”Guld og guder fra Peru”. Den betog hende så meget, at de indianske kulturer blev til en livsvej. Hendes klassekammerater husker hende da også stadig for hendes meget bizarre interesse. 

Den interesse førte hende til Peru for første gang allerede i 1970’erne, hvor hun som studerende blev tilknyttet et nordamerikansk forskningsprojekt. Siden er hun vendt tilbage med egne forskningsprojekter, der blandt andet har undersøgt før-spansk landbrug og nutidige forhold i landsbysamfund i det nord-østlige Peru. 

Hun har desuden været leder for det antropologiske modul i DIVA- projektet (Center for forskning i kulturel og biologisk diversitet i Andesbjergenes regnskove). Hendes projekter har typisk været tværfaglige og omfattet både arkæologi, antropologi, botanik og geografi, der analyserer bosættelsesmønstre, socioøkonomiske forhold og vegetationens udvikling over tid. 

Netop nu søger den snart 65-årige forsker igen penge til et nyt forskningsprojekt i Peru.