Styreformer og kronologi

Læs om nogle af de styreformer vi har haft i Danmark, og undersøg hvordan kilder kan bruges som redskaber til at danne et kronologisk overblik i udviklingen fra en styreform til en anden.

Danmark har haft forskellige styreformer gennem tiden, og det kan være svært at danne sig et overblik over dem alle.

For at få en forståelse af historien, som styreformer også er en del af, kan forskere anvende arkæologiske og skriftlige kilder som vidnesbyrd fra fortiden. Kilderne kan give et indblik i, hvordan og hvor forskelligt Danmark er blevet styret igennem tiden. Derudover kan kilderne give et indblik i, hvordan dem, der har haft magten, er blevet fremstillet og har fremstillet sig selv.

Begrebet styreform bruges, når der tales om, hvordan et land bliver politisk styret. Demokrati og diktatur er meget forskelligt, men alligevel er begge eksempler på styreformer.

Den første kendte styreform i Danmark var valgkongedømme, som vi havde fra vikingetiden frem til enevældens indførelse i 1660. Valgkongedømme som styreform ændrede sig mange gange. I de 700 år, vi havde styreformen, har der været stor forskel på, hvem der virkelig havde magten. Var det kongen? Adlen? Kirken?

I middelalderen var det særligt den kristne kirke, der havde magten over landet. Kirken havde magt, fordi de indførte det latinske skriftsprog, der gjorde, at de kunne nedskrive regler og love. Etableringen af et retssystem og en centraladministration med nye landskabslove og politiske instanser kunne gå i gang. Selv om Kongen bestemte landets lovgivning i kraft af sit embede, havde Kongen brug for kirken for at retfærdiggøre sin magt. Omvendt fik kirken del i noget af kongens magt, ved at give kirken ret til at indkræve visse bøder og til at have egen hær.

Det verdslige aristokrati fik i løbet af middelalderen og renæssancen mere og mere at skulle sige i forhold til kongemagten. Igennem håndfæstninger (love), som kongerne blev tvunget til at underskrive ved deres tiltrædelse, blev kongernes magt betydeligt mindre. Aristokratiet sørgede for at de fik egne politiske privilegier. Udformningen af håndfæstningerne varierede meget, og flere af kongerne var dygtige til at manøvrere uden om kirken.

Alligevel ville kongerne gerne frigøre sig fra aristokratiets håndfæstninger og magt. Det lykkedes i 1660, hvor Frederik 3. indførte enevælden.
Med Kongeloven fra 1665 blev det bestemt ved lov, at Frederik 3. var enevældig. Nu havde kongen formelt set al magt over landet.

I godt 200 år var enevælden den styreform, der var i Danmark. Men i 1849 blev der indført konstitutionelt monarki med demokratiske træk. Det betød, at det ikke længere var kongen eller dronningen, der havde al magt. Med indførelsen af junigrundloven fik Danmark en rigsdag, som blev den nye lovgivende magt, mens kongen gennem sin regering udgjorde den udøvende magt. I forhold til i dag spillede kongen stadig en central rolle i det politiske system. Ved rigsdagen fik 15 % af den danske befolkning stemmeret – det blev første skridt imod demokrati.

Vejen til den styreform vi har i dag, som kaldes repræsentativt demokrati, har været en lang proces. I dag har stort set alle borgere over 18 år med statsborgerskab stemmeret, og selvom vi stadig formelt er et kongedømme, har regenten ingen reel eller formel magt. Grundlovsændringer i 1915 og 1953 og systemskiftet i 1901 markerer centrale forandringer i det politiske system.