Dekonstruktion af perioder
Periodisering er en metode til at inddele historien, for at skabe overblik over udvikling og brud. Men hvad sker der med historiefortællingen, hvis disse periodiseringsprincipper tænkes anderledes?
Forskernes ambition er at udforske fortiden og skabe sammenhænge og forståelse af fortiden. Problemet er bare, at fortiden er forsvundet. Forskerne skal derfor (ved hjælp af kilder) danne sig et overblik over de lange linjer i historien. Ved at studere enkelte fænomener, personer og begivenheder bliver vi klogere på de enkelte dele. Ofte organiserer man også begivenheder, mønstre og systemer, og placerer dem i sidste ende i såkaldte perioder som fx vikingetid, en middelalder, renæssance. Men vel og mærke perioder der altid er opfundet i eftertiden, og som til stadighed bliver genfortolket.
De fleste perioder starter ofte ved en større og betydningsfuld begivenhed, der har haft stor betydning. Bruger man enevælden som en periodebetegnelse, starter den naturligt nok med indførelsen af enevælden i 1660. Der kan dog også være mere glidende overgange, som fx mellem vikingetiden og middelalderen, som man sjældent sætter et præcist årstal på.
Men det er ikke altid uden problemer at konstruere klare skel fra en periode til en anden. En af konsekvenserne er, at udvalgte fænomener og begivenheder får en central plads i historien. Periodiseringer er derfor aldrig objektive, men menneskeskabte konstruktioner.
I den populære historieformidling har ’den gode fortælling’ ofte en central plads. Det er ikke altid nok at dokumentere, forstå og forklare. Den fagligt tunge og metodisk orienterede historieformidling bliver udfordret af nye tendenser og krav. I kommercielle sammenhænge forventer brugerne i en vis grad underholdning for at føle sig engageret. Formidlingen af historien skal derfor være spændende og engagerende og gerne fodre modtageren med fortællinger om dramatiske begivenheder og intriger.
Tv-serien Historien om Danmark præsenterer Danmarks historie som en fortløbende historisk fortælling med brug af klassiske periodeinddelinger. Men for at lave en spændende TV-fortælling har DR valgt at lægge vægt på, at hvert afsnit skal indeholde stærke kvindelige figurer, en fortælling fra hverdagslivet og ikke mindst dyrke de centrale historiske skikkelser i en dramatisk rammesætning. Herudover søger TV-serien også nogle steder at udfordre den normale periodisering, for at skabe en mere dramatisk fortælling – nu skal du gøre det samme.
Elevopgaver
- Læs denne artikel 'Dekonstruktionen af perioder' grundigt.
- Undersøg kilderne i billedserien herunder.
- Se klippene fra 'Historien om Danmark', nederst på siden.
- Diskuter hvad det vil sige at periodisere historien, og hvorfor vi gør det?
- Hvordan periodiserer 'Historien om Danmark' danmarkshistorien og hvorfor? Sammenlign den med en anden periodisering af danmarkshistorien fra en undervisningsbog eller på nettet.
Nu er det jeres tur. I skal nu lave jeres egen periodisering over danmarkshistorien. Anvend jeres viden fra spørgsmål 2, se tv-klippene fra tv-serien og lad dig inspirere i kildesamlingens 12 billeder. Kilderne repræsenterer enkelte fænomener og begivenheder, der har haft betydning for udviklingen af Danmarks historie.
- Placer billederne i din egen periodisering af historien. Hvilke billeder anvender du og hvorfor, og hvad hedder de forskellige perioder i din Danmarks historie og hvorfor?
- Repræsenterer de valgte billeder brud eller kontinuitet. Hvorfor/hvorfor ikke?
- Sammenlign evt. klassens periodiseringsforslag – hvilken lægger sig mest op af dit historiesyn og hvorfor?
Billedsamling - Dekonstruktion af perioder
Klip fra TV-serien 'Historien om Danmark'
Nationalmuseets Undervisning
Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66
Mail: undervisning@natmus.dk
Hvad er kilder?
Kilder fungerer som redskaber til at skabe en forståelse og indsigt i fortiden. Men kilder kan være mange ting. Det kan dels være arkæologiske genstande, som findes ved udgravninger som fx mønter, smykker, arbejdsredskaber, glasstykker mm. Men kilder kan også være skriftlige som fx breve, lovskrifter, forordninger, aviser, ugeblade og protokoller. Herudover kan malerier, fotos, filmmateriale, inventar, bygninger også fungere som kilder, der kan fortælle noget om fortiden.