Kilde: Adam af Bremen om Danmark og Otto

Magister Adam var leder af domstolen i Bremen, hvor han o. 1070 skrev værket ”De hamburgske
ærkebispers historie og Nordens beskrivelse.”
Adam har måske selv rejst i Danmark, men under alle omstændigheder har han ”interviewet” den
danske konge Sven Estridsen.
Adam ser det som sin opgave at beskrive den store betydning, ærkesædet havde haft for Nordens
kristning. Dele af værket må desuden ses som en slags rejsehåndbog for kommende missionærer i
den nordiske missionsmark.

Hent som PDF

"Jyllands bredde er temmelig stor ved Ejderen, men derfra indsnævres det lidt efter lidt ligesom en
tunge til den spids, der hedder Vendsyssel; dér ender Jylland. Derfra er den korteste overfart til
Norge. Jordbunden dér er gold; med undtagelse af de strækninger, der ligger nær floden, ser det
nærmest alt sammen ud som en ødemark, et saltland og en vældig ørken. Vel vrimler enhver egn i
Germanien skrækkelig af dybe skove, men Jylland er dog endnu mere skrækindjagende end andre
egne, og det skys tillands på grund af manglen på afgrøde, tilvands på grund af sørøvernes angreb.
Det befindes knap dyrket på noget sted og er knap egnet til menneskelig bosættelse. Hvor derimod
havarme skærer sig ind, dér rummer det meget store byer. Dette land gjorde kejser Otto engang
statskyldigt og delte det i 3 bispedømmer. Det ene oprettede han i Slesvig, som også hedder
Hedeby, og som beskylles af en arm af det barbariske hav; indbyggerne kalder den Slien, hvoraf
byen også har sit navn. Fra den havn plejer skibe at udgå til Slaverland, Sverige og Semland, ja lige
til Grækenland. Det andet bispedømme oprettede han i Ribe, hvilken by omgives af en anden flod,
som strømmer ind fra oceanet, og hvorigennem skibene styrer ud til Frisland eller i hvert fald til
England og vort Sachsen. Det tredje bispedømme skulle efter hans ønske være i Aarhus; denne by
skilles fra Fyn ved et meget smalt bælte, som kommer ind fra Østersøen og strækker sig i lange
bugtninger mod nord mellem Fyn og Jylland op til byen Aarhus. Fra den sejler man til Fyn eller
Sjælland eller til Skåne eller helt op til Norge...
Når man sejler forbi danernes øer, åbner der sig en ny verden for en i Sverige og Norge, som er to
meget vidtstrakte riger mod nord og endnu er næsten ukendte for vor verden. Om dem har den
meget kyndige danerkonge fortalt mig, at Norge knap kan gennemrejses på en måned, mens Sverige
ikke lader sig gennemrejse på to måneder."

Sørensen, C. H.1996: Vikinger og togter. Gyldendal. S. 61