Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
En munter satyr udgør udsmykningen under randen på et stort kar til vin og vand. Fra Korinth, ca. 570 f.Kr
En munter satyr udgør udsmykningen under randen på et stort kar til vin og vand. Fra Korinth, c. 570 f.Kr. (Antiksamlingen, Nationalmuseet)

Religiøs druk?

Det er fristende at trække på smilebåndet og blot se tilbedelsen af Dionysos som en undskyldning for druk og hor, men for deltagerne var der mere på spil.

Dyrkelsen af Dionysos var udtryk for en religiøs længsel efter en direkte oplevelse af det guddommelige. Ved at sprænge dagligdagens rammer og opføre sig grænseoverskridende søgte Dionysos’ tilhængere tilbage til en mere oprindelig naturtilstand. Tilbage til en tilstand, før de olympiske guder med Zeus i spidsen tog magten med deres mandsdominerede bystater og deres love og regler. Tilbage til en mytisk guldalder, hvor grænserne mellem menneske og gud endnu ikke var defineret, og hvor livet ikke var bundet af civilisationens systemer og normer.

 

Dansende satyrer og mænade. Fra en etruskisk vandkrukke. 520-500 f.Kr.
Dansende satyrer og mænade. Fra en etruskisk vandkrukke, c. 520-500 f.Kr. (Antiksamlingen, Nationalmuseet)
Amfora med maske, som forestiller vinguden Dionysos. På begge sider af masken ses store ondtafværgende øjne, c. 530 f.Kr. (Antiksamlingen, Nationalmuseet)
Amfora med maske, som forestiller vinguden Dionysos. På begge sider af masken ses store ondtafværgende øjne, c. 530 f.Kr. (Antiksamlingen, Nationalmuseet)
En lumsk satyr lister sig ind på en mænade. Drikkekop, ca. 450 f.Kr.
En lumsk satyr lister sig ind på en mænade. Drikkekop, c. 450 f.Kr. (Antiksamlingen, Nationalmuseet)