Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Det apollinske og det dionysiske

Apollon med en lyre ved et palmetræ. Myten fortæller at Apollon blev født under et palmetræ på øen Delos. Athen, ca. 460-450 f.Kr. Metropolitan Museum of Art.
Apollon med en lyre ved et palmetræ. Myten fortæller, at Apollon blev født under et palmetræ på øen Delos. Athen, ca. 460-450 f.Kr. (Metropolitan Museum of Art)
To mænader i ekstatisk dans med guden Dionysos. Vinkar, en stamnos til blanding af vin og vand. 500-470 f.Kr.
To mænader i ekstatisk dans med guden Dionysos. Vinkar, en stamnos til blanding af vin og vand. 500-470 f.Kr. (Antiksamlingen, Nationalmuseet)

Det apollinske og det dionysiske er navnet på to strømninger eller livsindstillinger, der ifølge den tyske filosof Friedrich Nietzsche (1844-1900) eksisterede i det antikke Grækenland, og som udsprang af dyrkelsen af de to guder Apollon og Dionysos. 

Apollon har i den græske mytologi flere funktioner. I denne forbindelse tænkes der på Apollon som gud for moral, dvs. menneskets måde at leve på i tilværelsen. Gennem hundredvis af år søgte grækerne Apollons råd ved at henvende sig til Pythia, oraklet i Delfi, der ansås for at formidle Apollons indstilling. Principperne for den livsindstilling, som Apollon stod for, fandtes i to berømte indskrifter på Apollontemplet i Delfi. Den ene indskrift lød: Kend dig selv, og den anden: Intet til overmål. Med den første mentes, at mennesket skulle kende sig selv som menneske, vide at det kun var et menneske, ikke en gud, men et dødeligt væsen. Med den anden indskrift mentes, at man ikke skulle tro, at man som menneske kunne konkurrere med guderne i lykke eller medgang. Kun guderne er evigt lykkelige, et menneskeliv derimod skal være blandet med lykke og ulykke. ”Det guddommelige er fyldt med misundelse,” skriver den græske historiker Herodot.

Hvis mennesket kommer for tæt på guderne, begår det hybris og straffes af Apollon med nemesis. Denne apollinske indstilling står derfor for menneskets mådeholdenhed (sofrosyne), og mennesket regelrette underordning og begrænsning i tilværelsen.

Dionysos er Apollons modsætning. Dionysos er vingud, frugtbarhedsgud og naturgud. Grækerne dyrkede bl.a. Dionysos ved afholdelsen af vilde, natlige orgier ude i skovene, hvor alle hæmninger blev smidt til dans, musik, druk, fakler og mystiske ritualer, bl.a. bestående af indfangelsen af vilde dyr, der blev flået og spist rå. Under gudsdyrkelsen kom mennesket ud af sig selv (ekstasis: træde ud) og ved indtagelsen af vin og dyrekød kom guden ind i mennesket (enthusiame: ind i sindet) og menneske og gud blev ét. Dionysos står i denne forbindelse for det stik modsatte af Apollon: menneskets ubegrænsede og ukontrollerede muligheder i tilværelsen, den kaotiske livsudfoldelse, som ingen kan styre, modsat Apollons ordnede univers.