Fra censur til ytringsfrihed

J.F. Struensee var kongens læge, men fik også stor politisk magt og gennemførte mange reformer. Struensee blev dømt til døden for landsforræderi mod kongen.

I 1700-tallet sydede Danmark af international handel, og de nye forbindelser bragte også nye mennesker og holdninger med sig. Mange meninger blev delt, men den statslige censur satte en stopper for, hvad der kunne trykkes. Censuren betød, at kongen skulle godkende alt, før det kunne blive trykt.

Den tyskfødte Struensee var læge for den psykisk ustabile kong Christian d. 7. I en periode regerede Struensee på kongens vegne og afskaffede censuren i 1770. Det betød, at alle kunne kritisere staten og kongen. Derfor blev Struensee upopulær hos kongemagten og godsejerne. Og det hjalp heller ikke, at han samtidig havde en affære med dronningen, Caroline Mathilde.

Straffe under enevælden var ofte voldelige – direkte på kroppen. Struensee blev offentligt henrettet ved halshugning i 1772. Bagefter blev der igen indført censur, som først blev afskaffet med Grundloven i 1849, hvor danskerne igen fik ytringsfrihed.

I dag er ytringsfriheden til debat blandt alle grupper i samfundet. Spørgsmålet er, om ytringsfriheden gælder for alt og alle? Er der for eksempel nogle ting, man ikke bør sige eller tegne?

I 2005-06 blev Danmark hovedperson i den internationale krise om Muhammed-tegningerne. Avisen Jyllands-Posten havde bragt 12 karikaturtegninger af den muslimske profet Muhammed. I dele af den muslimske verden udløste tegningerne vrede og voldsomme reaktioner, bl.a. angreb på danske ambassader og ildspåsættelse af det danske flag. Muhammed-krisen er et nutidigt eksempel på, hvordan ytringsfriheden altid vil være til debat og fortolkning i den tid, vi lever i.