Viser mobilmenuFold ud

Hvem var de kristne?

I de historiske kilder kan vi læse om, hvordan Ansgar rejste i Norden på kristen mission, og vi kan læse om, hvordan Harald Blåtand blev kristen, da Poppo havde båret jernbyrd. Hvad vi ikke kan læse er, hvordan de almindelige danskere opfattede den nye religion. Var gårdmanden og købmanden også kristne?

Folketro og Vikingetid

De gamle helligdage er med tiden blevet til kristne helligdage. Vikingerne fejrede solhvervene sidst i juni
og december. Da kristendommen kom til Danmark, fejrede man stadig solhvervene, men nu kaldte man dem
Sankt Hans og Jul. Også andre festdage, som vikingerne kendte, er blevet overtaget af kristendommen.

Selv om vikingerne langsomt blev kristne, og kirkerne begyndte at dukke op i Danmark, så levede folketroen stadig hos de almindelige danskere. Måske døde den aldrig? I hvert fald har mange danske folkesagn elementer fra de gamle nordiske myter. Her tales om lindorme, som var mægtige drager i slangeskikkelse(minder om Midgårdsormen), og nogle folkesagn taler om træet Yggdrasil, verdens midte, hvor slaget om dommedag skal udkæmpes, det slag, som nordboerne kaldte Ragnarok.

I folketroen finder vi beskrivelser af store, dumme trolde, og vi hører om nisserne, små skæggede mænd, der ofte er i dårligt humør. Mon ikke det er troen på jætterne og dværgene, der har overlevet her? Også troen på spøgelser og genfærd findes helt tilbage til sagaernes tid.

Trosskifte
Planke fra trækirken i Hørning, der blev opført i 1070 e.Kr. På den side der vendte ud fra kirken var planken udsmykket med et nordisk slange- eller dragemotiv. Måske forestiller ydersiden af planken selveste Midgårdsormen fra den nordiske mytologi.
Trosskifte
På indersiden af planken fra Hørning var planken bemalet med kristne, europæiske motiver. Kigger man godt efter kan man se noget af en vindrueklase (de fleste vikinger havde aldrig set en rigtig vindrueklase), blomster og en menneskearm. Måske var det edens have man kiggede på, når man sad inde i kirken. Hørningplanken kan du se i rum 101 på Nationalmuseet.

Balders død

I de nordiske myter læser vi historien om Balders død. Guden Balder var den smukkeste blandt guderne. Han var søn af Odin og Frigg. På grund af Lokes list bliver Balder ved et uheld dræbt af sin blinde bror Høder.

Ved sin død endte Balder i dødsriget Hel. Guderne forsøgte at løskøbe Balder fra dødsriget, og de aftalte med dødsgudinden Hel, at hvis hele verden ville græde for Balder, så ville hun lade ham vende tilbage. Alle græd for Balder, med undtagelse af Tøkk (Loke i forklædning), og derfor må Balder blive hos Hel indtil Ragnarok. Myten om Balder tolkes nogle gange som en kristen myte om Jesus’ død, hvor Loke så er Djævlen.
 

Nationalmuseets Undervisning

Mandag - fredag
kl. 10.00-12.00
Tlf. 41 20 60 66

Mail: undervisning@natmus.dk