Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud
Andreas Mogensens rumdragt


Nationalmuseet udstiller astronaut Andreas Mogensens rumdragt og skinsuit fra den første mission i 2015. I august 2023 tog han afsted igen, og denne gang har han et 1500 år gammelt guldsmykke fra Nationalmuseets samlinger med. På missionen medbringer han en guldbrakteat, der forestiller guden Odin på en sjælerejse i en anden verden assisteret af en hest og en af sine ravne, Huginn. Her på siden kan du læse mere om rumdragten og skinsuiten fra 2015 missionen samt guldbrakteaten, som kommer med ud i rummet.

Planlæg dit besøg til Nationalmuseet og kom og se rumdragten og skinsuiten på 2. sal i 'Danmarks Historie 2000-1660' i rum 201.





Andreas Mogensens rumdragt


Andreas Mogensens rumdragt

Under opsendelsen i 2015 sad Andreas Mogensen i en hvid Sokol-rumdragt, som holder astronauten i live, hvis der skulle ske pludselige trykforandringer i rumfartøjet. Der er forskellige nyttige og livsvigtige ting på dragten. Først og fremmest en slange, der forsyner astronauten med ilt men også et spejl på armen, så astronauten kan kigge bagud. Det er nemlig ikke muligt at dreje hovedet på grund af hjelmen.

Sokol-dragen er tilpasset til Andreas Mogensen. Han brugte den under opsendelsen til rummet og landingen på jorden.





Se rumdragten og skinsuiten på 2. sal i 'Danmarkshistorier 2000-1660' i rum 201


Andreas Mogensens rumdragt
Andreas Mogensens rumdragt
Andreas Mogensens rumdragt
Andreas Mogensens rumdragt
Andreas Mogensens rumdragt
Andreas Mogensens rumdragt





Andreas Mogensens skinsuit


Andreas Mogensens rumdragt

I 2015 tilbragte han 8 døgn 400 km ude i rummet på ISS. Hans opgave var bl.a. at teste et skinsuit, som skaber pres mellem skuldrene og lænden. Astronauter bliver ofte længere i rummet i vægtløs tilstand. Nogle astronauter måler 6-7 cm mere i højden, når de lander igen på jorden. Det kan give svære rygproblemer.







Et 1500 år gammelt guldsmykke


Andreas Mogensens rumdragt

(Foto: Søren Greve, Nationalmuseet)

Den 25. august 2023 tog Andreas Mogensen ud i rummet igen, og denne gang har han dette 1500 år gammelt guldsmykke fra Nationalmuseets samlinger med.

Guldsmykket er en guldbrakteat, der forestiller guden Odin på en sjælerejse i en anden verden assisteret af en hest og en af sine ravne, Huginn. Den lille guldbrakteat på 3,36 gram er fra 400-500-tallet og har været et smykke båret af magtfulde mænd eller kvinder, lige indtil det blev gravet ned eller ofret. I 2019 blev det fundet af en detektorfører. Nu krydser brakteaten endnu en historisk grænse som lykkeamulet til ekspeditionen i universet.







Ekspeditionshistorie



Andreas Mogensens rumdragt
Dansk ekspeditionshistorie bind 1-3 (2021). Klik på billedet og køb det flotte værk i vores webshop.

Ekspeditionshistorien begynder i Danmark i 1600-tallet, hvor de første videnskabsfolk stævnede ud mod uudforskede områder drevet af nye erkendelser af verden. Lige siden har ekspeditionsdeltagere hjembragt beretninger, observationer, opmålinger, fysiske prøver og kulturhistoriske genstande.

I 1850-1945 blomstrede de danske videnskabelige ekspeditioner som aldrig før eller siden. Ekspeditionerne skabte videnskabelige resultater i verdensklasse. De hjembragte uvurderlige etnografiske, arkæologiske, zoologiske og botaniske samlinger til danske museer.

Rumalderen blev indvarslet af den sovjetiske satellit sputnik opsendt i oktober 1957. Satellitten kunne ses fra jorden, og den udsendte karakteristiske biplyde som radiosignal, der også blev opfanget i Danmark. Fire år senere blev Jurij Gargarin det første menneske i rummet.

Dansk rumforskning begyndte som jordbaserede undersøgelser af inosfæren på grænsen til det ydre rum. I 1964 var Danmark med til at stifte Den Europæiske Rumfartsorganisation, og to år senere kom Dansk Rumforskningsinstitut. Siden har danske forskere og virksomheder bidraget til eksperimenter i rummet, og i 2015 rejste den første dansker ud i rummet.
Kilde Dansk Ekspeditionshistorie 1945-2020.








Lyt til Vores Tids podcast og Nationalmuseets audioguidefortælling om Andreas Mogensen




Andreas Mogensens rumdragt

Podcasten 'Den Yderste Grænse':
S2E2: Andreas Mogensen: Vi skal lære af rummet


”Man kan sidde ved vinduet og kigge ned på vores smukke, blå planet. Noget af det første, man lægger mærke til, når man flyver over dagsiden af jorden, det er, at man ikke ser tegn på mennesker. Du kan ikke se byer, du kan ikke se broer eller bygninger, du kan heller ikke se landegrænser. Så man får næsten en fornemmelse af, at Jorden er ubeboet og fuldstændig fredelig. Så er det først, når du kommer over på nattesiden af Jorden, at det går op for dig, hvor mange mennesker der er, fordi lige pludselig så kan du se lysene fra alle storbyerne lyse nattehimlen op”, fortæller Andreas Mogensen i denne episode af Den yderste grænse.

Lyt til podcasten om Andreas Mogensen her





Andreas Mogensens rumdragt

Hør en fortælling om Andreas Mogensen, den første dansker i rummet, og hvilket aftryk oplevelsen satte i ham


1. Download appen: Nationalmuseet Audioguide


2. Åbn appen og følg guiden


3. Følg ruten på kortet og find de røde fortællingsspots


Læs mere om Nationalmuseets audioguide her








Rumrejsen 2023 - Rummission Huginn



Andreas Mogensens rumdragt

 

Læs mere om Rumrejsen Huginn 2023 her.