Udfører en søgningSøg
Viser mobilmenuFold ud

Renæssancen i Danmarks 1536-1660

Ordet Renæssance betyder i sin oprindelige italienske form “genfødsel” og betegner en periode, hvor interessen for den klassiske græske og romerske oldtid vågnede igen efter den mørke middelalder. Navnene er misvisende.
Den antikke kultur var ikke glemt i middelalderen og renæssancen er selv i høj grad et barn af middelalderen.
I Nationalmuseets udstilling bruges betegnelsen bredt om perioden fra reformationen i 1536 og indtil Enevældens indførelse i 1660. Kunsthistorisk spænder dette tidsrum over stilarterne renæssance og bruskbarok.

Reformationen

Ved reformationen blev den danske kirke en protestantisk kirke med den danske konge som øverste beskytter, der udnævnte landets syv biskopper. Der var ikke nogen voldsom billedstorm mod altre, figurer og malerier fra den katolske tid, men gradvis blev der tyndet ud i de mange helgenbilleder og sidealtre.
Hovedelementer i den nye kirkeordning blev dansk gudstjenestesprog i stedet for latin, inkl. prædiken og salmesang på dansk, uddeling af både vin og brød ved nadveren og endelig en kirketugt med kontrol af, at alle kendte deres “kristne børnelærdom”.

Kongemagten

Kongemagten nød godt af reformationen, hvor Kirkens store jordejendomme blev konfiskeret. De to største danske renæssancekonger var Frederik 2. (1559-1588) og sønnen Christian 4. (1588-1648).
Kongerne udfoldede, som sande renæssancefyrster, en pragtfuld og kostbar levevis og fremmede videnskab, kunst og kultur, der kunne kaste glans over deres rige. Samtidig optrådte de som sande beskyttere af den rette protestantiske lære både indadtil og udadtil.

Adel

1500-tallet og de første årtier af 1600-tallet var en storhedstid for de rige adelsslægter, som omgav sig med en uhørt pragt både i form af herregårde med rigt inventar og med kostbare personlige ejendele: smykker, våben og drikkekar.

Sociale lag

Byernes store købmænd udgjorde en ny overklasse med mange penge på kistebunden. Det var dem, der blev borgmestre i byerne og tog sig af styret. I den anden ende af den sociale skala var de syge og udstødte, som ernærede sig ved tiggeri. Kontrasterne var store.

Videnskab

Opdagelsesrejser gjorde verden større og fascinationen af eksotiske vidundere medførte oprettelsen af privatsamlinger med kostbare, sjældne og sære sager. Også teknik, f.eks. i form af ure og videnskabelige instrumenter, interesserede mange.
Kongen havde selv et “Kunstkammer” med sjældne og sære sager, og disse samlinger blev langt senere en rygrad i Oldnordisk Museum, det nuværende Nationalmuseum.

Politik og krige

Politisk var de danske kongers vigtigste mål at hævde Danmarks position som førende magt ved Østersøen, især over for arvefjenden Sverige. Det lykkedes ikke.
Baggrunden for Enevældens indførelse i 1660 var krige, hvor Sverige havde erobret hele Danmark undtagen København, som modstod et svensk stormangreb i februar 1659.
Talrige nedgravede sølvskatte vidner om den danske befolknings forsøg på at redde lidt fra de plyndrende fjendtlige - og allierede - hære, der drog hærgende gennem landet.

Mere om renæssancen?

Læs meget mere om renæssancen her på hjemmesiden.