Musik & funktion - trin for trin

1. Hvad skal der ske?

Eleverne introduceres til forløbet, de faglige mål og faserne.

2. Musikkens funktioner

Klassen drøfter hvordan de selv bruger musik. Først taler de sammen i grupper om emnerne, laver et mindmap og præsenterer deres mindmap for de andre. Når alle har præsenteret, sammenligner de deres mindmap-kategorier, og samler dem i en fælles model. Anvend materialet Funktionsmodel (Musik).

Elever og lærer sammenligner herefter deres egne erfaringer med forskellige musikfunktioner, der har et mere generelt (globalt) perspektiv. Anvend materialet Musikkens funktioner (Musik).

3. Hvad er lyd?

Eleverne introduceres til grundprincipperne i lyd som optakt til byggefasen. Det er en god idé at lade eleverne afprøve teknikken inden for den instrumentgruppe, de senere skal arbejde med.

Klassen arbejder med følgende elementer:

• Principperne bag lyd (vibration og resonans). Anvend materialet Lyd og lyddannelse (Natur&teknologi).
• Refleksion over lyd: italesættelse og lydbevidsthed. Eleverne undersøger de forskellige principper bag lyddannelsen i hver af instrumentkategorierne. Anvend materialet Lyddannelse - elevopgave (Natur&teknologi)

4. Instrumentanalyse

Elever og lærer undersøger forskellige musikinstrumenter sammen. De kigger nærmere på deres opbygning, egenskaber og hvilke materialer, de er lavet af - ud fra de begreber, som allerede er blevet introduceret. Drøft hvilke instrumenter, der egner sig til hvilke situationer.

De fleste elever kender musikinstrumenter fra rytmisk musik som guitar, klaver, bas og trommer, og måske lidt fra klassisk musik som violin og trompet. Hvis du vil åbne diskussionen om instrumenter, er det en god idé ikke at spørge til navngivne instrumenter, men tale om instrumentkategorierne, fordi der på den måde åbnes for flere uventede svar. I kan bruge billedeksemplerne og elevernes egne forslag.

Der kan være elever, som har kendskab til instrumenter fra andre dele af verden, enten hvis de har rejst eller hvis deres familie kommer fra en anden verdensdel. I kan med fordel inddrage deres viden i gennemgangen.

I samtalen om de fire instrumentkategorier kan I sammen undersøge, hvor forskelligt instrumenterne ser ud – i form, materialer og klang. Tal f.eks. med eleverne om:

• Hvilke instrumenter kender de?
• Hvordan ser de ud?
• Hvorfor har de netop dén form, dé materialer?
• Hvad kan de?
• Hvordan virker de? - hvilke af de fire instrumentkategorier tilhører de?
• Hvordan spiller man på dem?
• Hvordan lyder de?

Nogle af instrumenterne ’driller’, fordi de hører til en anden kategori, end vi umiddelbart tror. Det giver god forståelse for hvordan lyden skabes, at undersøge netop den slags instrumenter. Det gælder f.eks. ballonblæseren og de lange rør, man slår på. Anvend materialet De fire instrumentkategorier (Musik).

5. Fælles konstruktion

Klassen laver i fællesskab et par store instrumenter, som flere elever kan være sammen om at spille på. Målet med den fælles konstruktion er at sikre, at eleverne får en forståelse for grundprincipperne i instrumentbygning. Samtidigt giver den fælles konstruktion et fælles udgangspunkt, som eleverne kan støtte sig til, når de efterfølgende skal bygge deres egne instrumenter i mindre grupper. Eleverne bevidstgøres på denne måde om nogle af de tekniske udfordringer, som byggeprocessen byder på, inden de selv skal finde på. Og de mærker selv hvilken effekt, materialevalget og konstruktionens detaljer har på instrumentets klang.

I kan med fordel afprøve forskellige materialer på samme konstruktion, og tale om forskelle og ligheder. Det kunne være en brætciter med forskellige strengetyper, en xylofon med forskellige klangstave eller en tromme med forskellige membraner og 'kroppe'. 

Processen kan evt. tænkes sammen med 'Hvad er lyd'-elevopgaverne, hvor der fokuseres på selve lyddannelsen.

I kan tage udgangspunkt i følgende tre materialer:

• Byggevejledning (Håndværk&design) som gennemgår de enkelte instrumenter.
• Instruktionsvideoerne - her kan du og klassen følge processen og få fif til jeres egen instrumentbygning.
• Materialet Valg af materialer (Håndværk&design). Undervejs i processen taler klassen løbende om instrumenternes konstruktion, materialer og musikalske egenskaber. Anvend gerne begreberne fra instrumentanalysen. Overvej også sammen med eleverne hvilke materialer, der kan erstatte de naturmaterialer, I har talt om - når I nu ikke lige har en bambusskov i gården. F.eks. nedløbsrør, oliebøtter m.m.

Værkstedsarbejdet skaber en fin ramme for at samtale om musikken og dens klanglige egenskaber. For at få eleverne til at reflektere over konstruktionen og fysikken bag lyden kan I undervejs tale med eleverne om, hvilken instrumentkategori(er) deres instrument tilhører, og om instrumentets klang og om konstruktionen:

• Hvad er det for et instrument, du arbejder på?
• Beskriv klangen og hvad den egner sig til.
• Beskriv hvordan lyden skabes og reguleres.
• Hvordan skaber du forbindelsen mellem vibration og resonans, så vi kan høre noget? 
• Hvilke tonehøjder kan du lave – kan du regulere det? Hvordan finder du f.eks. en oktav, en kvart og en kvint? 

6. Selvstændig konstruktion

Nu skal eleverne på bagrund af deres viden og erfaringer fra de indledende trin, bygge deres egne instrumenter. Eleverne deles i mindre grupper. Hver gruppe får en række opgaver, som omfatter nogle musikalske kriterier (antal toner, lydstyrke osv.) og den funktion, som de arbejder med. Anvend materialet Byggeopgaver - funktion - elevopgaver (Håndværk&design)

Om processen:

• Alle grupper går i gang med at løse byggeopgaverne. Grupperne planlægger selv byggefasen, vælger materialer og finder det nødvendige værktøj.
• Arbejdet forløber i korte arbejdsgange (30 minutter), afbrudt af korte præsentationer og evalueringer i den samlede klasse. På den måde har grupperne hele tiden et mål at arbejde hen imod (næste præsentation). Samtidig får de gavn af videndeling og sparring på tværs af grupperne. 
• I byggeprocessen skal eleverne hele tiden udforske instrumenternes klang og muligheder: Hvordan lyder de, og hvordan kan man spille på dem?
• Undervejs i byggeprocessen kan du som lærer have brug for at motivere eller udfordre de elever, som enten sidder fast eller er blevet hurtigt færdige. Her er forslag til nogle supplerende motiverende og/eller udfordrende opgaver. Anvend materialet Supplerende opgaver til instrumentbygning (Musik).
• For at sikre sig at man er dækket ind med forskellige instrumenttyper til kompositionsdelen, kan det være en idé at fylde på med ekstra byggeopgaver undervejs i forløbet inden for de instrumentkategorier, der mangler.

Ekstra stof/ andre fagligheder:  

Byggeriet kan evt. kombineres med et lille geometriforløb. Se mere under Geometri.

Man kan også inddrage forholdsregning, og arbejde med instrumenternes stemning eller med rytmer. Se mere under Matematik.

7. Opbygning af viden

(Musik)læreren tager fat i de tidligere samtaler om musik og funktion, i vores egen kultur, andre steder i verden og i gamle dage. 

8. Analyse

Med udgangspunkt i eksemplerne fra indledningen, om musikkens forskellige funktioner, drøfter klassen i fællesskab, hvordan valg af instrumenter, spilleteknik, udtryk og form er tilpasset funktion og situation.

9. Fælles komposition

Klassen drøfter i fællesskab, hvordan de kan lave en komposition, og hvordan funktion og instrument kan hænge sammen. Målet med dette trin er at sikre, at alle elever får en konkret fornemmelse af opgave og proces, før de selv skal i gang i deres grupper.

Elever og lærer taler sammen om, hvordan en komposition kan opbygges; om rytme, melodi, klang, tempo, form mm., i forhold til en bestemt funktion: LR-MU-KOMP-ITALESAETTELSE

10. Selvstændig komposition

Herefter går grupperne i gang med at løse deres kompositionsopgave på deres instrumenter. Hver gruppe får deres egen opgave. Anvend materialet Lav musik til særlige situationer - elevopgaver (Musik).

Alle opgaverne indeholder følgende elementer:

• Den funktion som kompositionen skal opfylde (signalmusik, træningsmusik, vuggevise osv.)
• Noget som skal kendetegne deres instrument (f.eks. om det er stille instrumenter eller larmende instrumenter)

I kan selv finde på andre ideer til opgaver, men sørg for at eleverne kommer i kontakt med forskellige følelser og stemninger, også nogle de måske ikke møder hver dag.

Opgaverne kan også være tættere på elevernes eget univers (f.eks. mobilringetoner, computer m.m.)

Grupperne undersøger de klanglige muligheder i deres instrumenter, og de bliver enige om hvilken slags musik, der passer til deres funktion.

Læreren eller en gæstekomponist hjælper eleverne igennem kompositionen. Anvend materialet Kompositionsguide (Musik). 

Undervejs må de meget gerne tilpasse instrumenterne til opgaven.

11. Koncert

Hver gruppe opfører deres musik på det sted og i den situation, som den passer til. De andre grupper følger med rundt eller står klar på deres plads. Bagefter laver grupperne en lille koncert, så hele klassen (og evt. forældre) kan opleve de forskellige musikstykker samlet.

Hvis koncertsituationen er ny for eleverne, vil det være en god ide at tale den performative del igennem inden koncerten. Tal f.eks. om:

• Hvordan holder man fokus undervejs?
• Hvordan kan man være med til at sørge for, at publikum også lever sig ind i musikken?
• Er der nogen, som har sommerfugle i maven?
• Husk dyb indånding og øjenkontakt inden I går i gang

Sørg for, at koncerten sker i direkte sammenhæng med det forudgående arbejde, således at eleverne ikke mister energien fra tilblivelsesprocessen. De er oftest meget stolte af deres produkt og vil gerne have mulighed for at vise det frem enten for skolekammerater, forældre eller andet personale på skolen.