Udfører en søgningSøg

Musikmuseet og Det klingende Museum samarbejder med Copenhagen Phil

I samarbejde med Copenhagen Phil kan Musikmuseet tilbyde et helt nyt format af Det Klingende Museum, som også inddrager VR oplevelser af orkestret sammen med instrument workshops. Projektet er støttet af midler fra Nordea Fonden.

Samarbejde med Copenhagen Phil

Det Klingende Museum 2.0 – symfoniorkestret

Målgruppe: 3.-10. klasse
Pris: 1800 kr.
Varighed: 2 1/4 timer
Dage: primært fredage
Maks antal: 28 elever
Type: Fordybelsesforløb
Særlige aftaler: Gratis for Frederiksbergs skoler via Frederiksberg Fonden. Gratis for følgende kommuner via aftaler: København, Rødovre, Vallensbæk, Rudersdal, Ballerup, Furesø, Lyngby Taarbæk.

Kram en cello, opdag trompetens forfader og tag på virtuel tur ind i symfoniorkestrets verden. I dette nye forløb får eleverne gennem hands-on workshops, spil og VR oplevelser mulighed for at komme helt tæt på symfoniorkestret og dets instrumenter. På lidt over 2 timer prøver eleverne kræfter med instrumenter fra hele symfoniorkestrets instrumentarium, dykker ned i VR oplevelser af symfoniorkestret og går på skattejagt i de historiske forfædre til de moderne instrumenter.

Udforskning og leg er omdrejningspunktet når eleverne på denne måde præsenteres for det imponerende symfoniorkester – det orkester som både kan levere lyden af Mozarts symfonier og soundtracket til Star Wars. Løbende gennem forløbet binder vi også de pædagogiske sløjfer og kobler elevernes sanseoplevelser og opdagelser med viden og fælles erfaringer.

Klassen deles i fire grupper, som roterer mellem de forskellige oplevelser.

Forløbet udbydes i samarbejde med Copenhagen Phil.

Download før- og eftermateriale her

Samarbejde med Copenhagen Phil
Samarbejde med Copenhagen Phil
Samarbejde med Copenhagen Phil
Samarbejde med Copenhagen Phil