Udfører en søgningSøg

Vejledning til besøgende klasser uden omviser

Vi beder læreren for klassen gøre deltagerne opmærksomme på følgende retningslinjer:

• De udstillede genstande må IKKE berøres!
• I må gerne tage billeder på museet - også med blitz (del dine billeder med os på Flickr)
• Tøj, tasker og anden bagage bedes afleveret i bagageboksene eller i receptionen
• Eleverne er velkomne til at bruge instrumenterne i Klangrummet, men det skal være under opsyn af en lærer.

Der skal være mindst én voksen til en gruppe på op til 20 børn. Vi henstiller til de voksne, at den enkelte gruppe holdes samlet under besøget, samt at der tages hensyn til omgivelserne.

Du er velkommen til at rette praktiske spørgsmål til receptionist eller opsyn. Faglige spørgsmål henvises til det museumsfaglige personale, som kan kontaktes i bibliotekets almindelige åbningstid mandag-fredag kl. 10.00-15.00.

Vi ønsker jer et spændende og udbytterigt besøg på museet.